390 / 707
3 7 4
Lorentz Bie
essenternes fuldkomne Betryggelse i alle Lottorier kunde
det maaske være godt, 1) at hvert Numer og hver Gevinst
havde sin Kapsel, og blev ligesom T ilfæ ldet er ved Tal-
lottoriet, offentligen opraabt, førend den lagdes i Ma
skinen, og 2) at der af Interessenterne blev valgt et vist
Antal Repræsentanter, der vexelviis kunde overvære
Trækningen“.
Faa Aar efter Gleiss-Affæren overgik der atter Lotte
riet et „Uheld“. Som Inspektør havde siden Bies Tid fun
geret Major Hans Jacob v. Scheel. Han havde d. 18.
Decbr. 1816 faaet sin kgl. Udnævnelse, idet der til hans
almindelige Instruks var føjet en Paam indelse om at have
nøjagtigt Opsyn med Lodsedlernes Blanding og Træk
ning, og paase, at alting skete rigtigt og til Publikums
T ilfredshed.75) Man var blevet forsigtigere, men hvad
hjalp det?
Den 21. Decbr. 1824 stadfæstede Højesteret en Kom
missionsdom , fældet af Anders Sandøe Ørsted, Etatsraad,
Deputeret i Danske Kancelli, Dr. jur., Casper Frederik
Lassen, Etatsraad, Assessor i Højesteret, Dr. jur., og
Jacob Thomsen, Justitsraad, Direktør for Nationalban
ken, i en Sag, anlagt af Justitien mod Major v. Scheel,
„betræffende hans Embedsførelse i Henseende til hans
betydelige Kassemangel m. v .“. Af Komm issarierne var
han dømt til at have sin Stilling ved Lotteriet forbrudt,
samt til den kgl. Kasse at betale 352,189 Rdl. Sedler og
Tegn, og 15277 Rdl. rede Sølv, eller i Mangel heraf at
hensættes til Arbejde i Københavns Fæstning, indtil
Gælden var betalt, eller han afgik ved Døden, samt 4 %
Rente fra 26. Jun i 1824 + Sagsomkostninger.70)
Men det er en hel anden Historie.
75) Rentekammerets tyske Bestallingsprotokol Nr. 9, Løbe Nr.
464.
Te) Højesterets Slutnings Bog for 1824, Nr. 338.