413 / 707
Rebslagermester Hans Jørgen Morthorst
3 9 7
uden han selv er der. En Gang listede Besigtelsesmæn-
dene ind paa hans Bane, da ingen var tilstede. Men
Svendene, der sad paa et nærliggende Værtshus, opda
gede det og kom straks løbende til, skrigende og støj
ende, saa Besigtelsesmændene blev bange og, som de
skriver i deres Klage til Magistraten, „maatte befrygte
at sætte Helbred og Liv til.“57)
Morthorst, der var ked af, at Magten saa hurtigt var
gledet ham af Hænde — tre Maaneder efter sin Suspen
sion indsender han en Klage over den tidligere omtalte
privilegerede Rebslager Appelhye og antedaterer Klagen
ni Maaneder, saa han kan underskrive den som Older
mand58) — finder omsider paa et Middel til at gøre en
Slags Besigtelse hos sine Fjender, idet han holder Øje
med den Hamp, der bliver kørt til hans Lavsbrødres Ba
ner, og nu regner det med Anmeldelser fra Morthorst
mod de andre Vesterbrorebslagere,59) og i halvandet Aar
er der ligefrem Kappestrid mellem Morthorst og hans
Fjender om, hvem der kan komme med flest Anmeldel
ser. — Det blev dog for ensform igt i Længden med disse
evindelige Klager over daarlig Hamp, og det var jo ogsaa
begrænset, hvad der kunde opnaas ad den Vej. Begge
Parter fandt derfor paa andre Klager. Morthorst yndede
især at klage over O ldermanden: at han ikke holder Lavs
samlingerne regelmæssigt, at han har undladt at melde
en Mester, der et Par Gange er blevet borte fra Lavssam
lingen, at han lader sig lede af personlige Motiver, naar
han udpeger Lavsbrødre til Ligbærere, at han ikke er
tilstrækkelig energisk til at inddrive Restancer osv.
osv.60) En virkelig Grund til Klage havde han, da Older
manden lod sin Dreng foretage Afskrifter af de Steder
57)
ib. 32/571.
58)
ib. 32/122.
59)
ib. 34/271. 353. 357. 35/145.
50) ib. 32/490.