416 / 707
4 0 0
Knud Kinzi
21.
December 1772 havde „Adresseavisen“ bragt et
Vers i Anledning af Struensees Arrestation:
„Da man den 17de i Januarii skrev,
Uhørt i Dannemark hvad man fik da at høre,
Regenten vilde man fra Thronen nu bortføre
Een Plan, som Skade for Forræderen selv blev.
Beundringsfuld jeg selv maa stande, naar jeg seer
Som Patriot den Fliid Societetet viste,
Lev længe Christian ! saa raabte de og priste
Almagten, som sin Hjælp i Nødens Tid beteer.
Gid dette ædle Chor i Flor maa længe staae,
Enhver, som tænker vel, maa dem Takoffer bære,
Retfærdig dømme saa vort Chor fortjener Ære,
Naar som Forræderne sin værdig Straf vil faae.
At tænke som vort Chor, det er at tænke ret,
Raab da hver Patriot med mig for disse Helte
Gid de og deres Slægt maa boe i Frydens Telte,
Indtil de ud af Aar og Dage selv er mæt.
Hans Jørgen Mort hor s t
Rebslager-Mester udi Kiøbenhavn.“
Meningen med dette vidunderlige Vers er at finde i de
14 første Linjers Begyndelsesbogstaver, der læste fra
oven og nedefter danner de to Ord: „Du Rebslagernar“.
Hvem har Morthorst sigtet til med dette Vers? Slet in
gen; for det er slet ikke ham, der har skrevet det. Ifølge
et Notat paa Adressekontorets eget Eksemplar er det
skrevet af Bruushaver, Fuldmægtig hos Skibsbygmester
Eschildsen.69) Han skrev blot Morthorsts Navn under,
for at ingen skulde være i Tvivl om, hvem Rebslager
narren var. Mon det var heraf Morthorst tog Lære, da
han, engang han ikke kunde holde sig i Skindet, men
69) ib.