415 / 707
Rebslagermester Hans Jørgen Morthorst
med sin uskyldige Kone og Børn maatte forlade Landet
for at finde Arbejde andetsteds, ansøgte han Kongen om
at faa sin Straf forvandlet til en Pengebøde, idet han
undskyldte sig med, at han havde drukket et Glas Vin
mere, end han kunde taale. Kongen eftergav ham Rasp
husstraffen og lod ham slippe med en Bøde paa 1000
Rbd.; „dog skulde det betydes ham, at den ham af Høje
steret tilkendte Straf var vel fortjent.“65) — Nu havde
hans Lavsbrødre da endelig faaet Ram paa ham, og de
kunde tillade sig at kalde ham Rasphuskarl!66)
Det var for Resten underligt, at netop han skulde an
meldes for letsindig Omgang med Ild, da han ellers var
meget bange for Ild. Han havde saaledes begrundet sit
Forbud mod Besigtelse paa hans Bane, naar han ikke
selv var tilstede, med sin Angst for Brandfare: „En To
bakspibe kunde være stukket i Lommen uden at være
slukket, en Stok med en Staalpig i og hundrede andre
deslige Ting, endog i uskyldig Mening, stødt imod en
Sten kunde være nok til at stikke Hampen i Brand.“67)
Det var dog ikke blot blandt sine egne, at Morthorst
var ilde anskrevet. 1774— 76 havde han været Medlem af
Det kongelige københavnske Skydeselskab paa Vester
bro; men i 1776 meldte han sig ud og indtraadte i Stedet
for i Skydeselskabet i Sølvgade, hvor han saagar blev
Fuglekonge. Da han imidlertid ogsaa ragede uklar med
sine nye Skydebrodre, søgte han 1778 atter Optagelse i
det kongelige Skydeselskab. „Men da han formedelst sine
udviste Uværdigheder ikke kunde antages i Selskabet,
blev det besluttet, at han bestandig derfra skulde være
ekskluderet“.68)
65)
Bruun, 1.
c.
(Sj. T. 461/1783).
66) Mg. Rs. Pr. 36/168.
67)
ib. 34/335.
68) „Det kgl. Kbh.ske Skydeselskab og Danske Broderskab“,
(Kbh. 1934), S. 291.