479 / 707
Protesten ved Søren Kierkegaards Begravelse
4 6 3
Maade voldtagen, — og jeg er kun fulgt med for at
constatere dette nu fuldførte Factum; ellers vilde hver
ken jeg eller han have været tilstede ved nogen „officiel
christelig“ Handling, efterat have indseet, hvad den
„officielle Christendom“ er.“54) Bidende vittigt
korrige
rede
han tilsidst Københavner-Pressens m isforstaaede
Referater af hans Tale ved Onklens Grav. — Den Lund
ske Protest, der, som vi skal se, forværrede hans Stilling
hos Myndighederne, blev faa Dage senere efterfulgt af
en i Søren Kierkegaards Aand og Stil ligesaa epigon
agtig Artikel: „I næste Øieblik — hvad saa“, en mat
Efterklang af Læremestrens „Øieblikket“ .55)
Imedens overvejedes Sagen i
Ku lt usmi ni ster iet ,
hvor
man fra første Færd havde været opmærksom paa Kirke
kampen og paa den Forargelse og de Farer, der fulgte
i dens Spor, men ikke villet skride ind, saalænge Kierke
gaards Virksomhed indskrænkede sig til Pressen; dels
røbede hans Angreb paa den „officielle Kristendom“, set
i Forbindelse med det tidligere Forfatterskab, en dyb
religiøs Overbevisning, dels indtog han en „fremragende
Stilling“ ; hertil kom, at en eventuel Domfældelse vilde
forlene ham med Martyrkronen, hvad der burde und-
gaas. Men nu efter hans Død fandtes der ingen undskyl
dende Momenter for at lade Kampen fortsætte, naar den
gav sig Udslag som i Optrinnet ved Kierkegaards Begra
velse. Enig med Martensen anmodede Kultusm inisteriet
Ju stitsm in isteriet om at sætte Læge Lund under
j usti iiel
Tiltale
for hans Optræden ved Onklens Jordefærd og
med Henblik paa „Min Protest . . . “ tillige for Overtræ
54) Fædrel. smst. — Pressen havde saalidtsom Tryde (jvf. før
nævnte Skr. 22/11 1855 til Martensen) faaet fat paa
Protesten
i
snævrere Forstand.
55)
Fædrel. 1855/Nr. 276 (26 /11 ). — Artiklen blev ogsaa udsendt
som Pjece (dat. 22/11 1855. Kbh. 7 S. 8 °). — Troels-Lund: anf.
V., S. 241.