480 / 707
464
Skat Arildsen
delse af Lov af 3. Januar 1851 §
8
;56) en Tiltale, som
efter Ministeriets Mening vilde finde fuld B illigelse i
„den langt overvejende Del af Folkets kirkelige Bevidst
hed eller Sømmelighedsfølelse“.57)
Den Lundske Fam ilies Æ ldste sad dog ikke med Hæn
derne i Skødet. Den ovennævnte
Johan Chr. Lund,
„dansk Jurist“, en velstaaende Forretningsmand og
Grundejer og velanskreven Borger med adskillige T il
lidshverv fra de unge Aar som Stænderdeputeret, Bor
gerrepræsentant og Fattigvæsensdirektør,58) stod vel
ligesaa fremmed overfor Sønnen Henrik Lunds aande-
lige Udvikling og Discipelforhold til Søren Kierkegaard,
som han selv havde staaet uforstaaende overfor denne
sin Svoger;59) men hans praktiske Sans, Omtanke og
Initiativ viste sig tydeligt i hans energiske Forsøg paa at
redde Sønnen, der i Tiden omkring December var i en
stærkt exalteret Sindstilstand, ud af den for ham i Læng
den uholdbare Situation. Maaske var Henrik Lund alle
rede da klar over, at han ikke magtede Opgaven som
Søren Kierkegaards Arvtager, havde maaske ogsaa be-
gaaet det m islykkede Selvmordsforsøg, hvor han i sidste
Øjeblik reddedes af Faderen.60) Denne, der havde For-
56)
Lov om Pressens Brug
af 3. Jan. 1851 § 8: „Udgives noget
Skrift, hvori der drives Spot med noget her i Riget bestaaende
R eligionssam funds Troslærdomme eller Gudsdyrkelse, straffes den
Skyldige med Fængsel fra 1 til 6 Maaneder
(Sam l. af ... Love
og Anordninger ... 1849—59. Kbh. 1861, S. 88).
57) Skr. 28/11 1855 fra Kultus- til Justitsm in ist., M. f. K. o. U.,
1. Dpt. Rrevbog 1855/Nr. 3229 (R. A.).
58) Rricka, 1. Udg. Bd. 10 (1896), S. 434 flg. (E. Meyers Artikel,
J. C. Lund). — Hans Jensen: De dsk. Stænderforsam lingers H isto
rie 1830— 1848. 2. Del. Kbh. 1934, S. 692 (29, 34, 71). — Troels-
Lund: anf. V., S. 60.
59) Henriette Lund: anf. V., S. 168.
60) Troels-Lund: anf. V., S. 241.