474 / 707
4 5 8
Skat Arildsen
som han anvendte „nedsættende“ om Kirken, erklærede
sig som Meningsfælle af sin afdøde Ven og protesterede
imod, at denne var blevet kristeligt begravet, alluderende
til, at det kun var sket mod Betaling. — Nu
paatalte
Tryde
den „Forargelse“, Lund havde givet, og benægtede
atter hans Ret til at tale ved Graven, hvad nogle af For
samlingen billigede, men flere m isbilligede, hvorpaa den
skiltes i Ro.
For at hindre Gentagelsestilfælde tilraadede Tryde i
sin medfølgende
Be tænkn ing
omgaaende at gøre Offent
ligheden bekendt med Kancelliskrivelsen af 21. Juni
1817;39) men fraraadede bestemt al videre Forfølgelse
af Sagen, dels vilde det fremkalde ny „forargelige An
greb“ paa Kirke og Præsteskab fra den „fanatiserede
Hob“ ; dels vilde Lund maaske kunne dømmes for Over
trædelse af nævnte Kancelliskrivelse, men næppe for sin
Tales Indhold, som kun var en Gentagelse af Kierke-
gaards „skandaløse og oprørende Yttringer“, der var
gaaet ligesaa upaatalt hen som „Morgenposten“s Be
spottelser.40)
Som Trydes Skildring af Lunds Optræden har bety
delig (omend ikke absolut) Kildeværdi, da Indberetnin
gen er affattet den 20. November, altsaa paa et Tids
punkt, hvor Indtrykket af Begivenheden var forholdsvis
frisk, saaledes er hans Betænkning et talende Vidnes
39)
Kancelliskr.
af 21. Juni 1817: „... Det kan ikke være Nogen
tilladt ved Ligbegjængelser enten i Kirke, Kapel eller Kirkegaard
at holde nogen Tale uden dertil at have erholdt vedk. Præsts Sam
tykke, hvilket dog ikke bør tildeles Andre end dem, der efter Lov
givningen ere berettigede til at prædike ...“ (Kgl. Reskr. og Resol.
7. Del. Kbh. 1827, S. 221).
40) Skr. 22/11 1855 fra Tryde til Martensen, M. f. K. o. U., 1. Dpt.
1855/Nr. 3229 (R. A.). — Til Trydes Skildring af Regravelsen
smign. Troels-Lund: Et Liv. Kbh. 1924, S. 239— 240. — Henriette
Lund: Erindringer fra Hjemmet. Kbh. 1909. [Nedskrevet 1876]. S.
175— 176.