469 / 707
Protesten ved Søren Kierkegaards Begravelse
protesterede mod den stedfundne Begravelse“.19) —
Værdig i Form og rammende i Vurdering tager
„Kjøben-
li avnsposten“
bestemt Afstand fra al Lovprisning af
Kierkegaard og fra al Tale om at fortsætte hans Gerning,
der har lydt i Blade som „Fædrelandet“, „Dagbladet“ og
„Morgenposten“, saavelsom fra den „sørgelige og forar
gelige Scene“, Protesten mod den kirkelige Begravelse,
som den Afdøde har faaet. Hans formentlige Tilhængere
røber en fuldstændig Misforstaaelse af Læremestren,
deres Ord og Optræden er i Virkeligheden den strengest
tænkelige Kritik over Kirkestormeren. Forhaabentlig
bliver det hans tidligere Skrifter, som „længst vil over
leve ham og skaffe ham et bedre Minde end det, der nu
rejses ham af dem, mod hvem han selv vilde have været
den første til at protestere, om han havde kunnet høre
deres Raaben paa hans Navn“.20)
Kortfattet, men taktfuldt, som man kunde vente det,
nævnte
„Dagbl adet “,
at efter Jordpaakastelsen „prote
sterede en Person af Følget i et Foredrag imod An
vendelsen af de sædvanlige Ceremonier som formentlig
stridende imod den Afdødes Ønske“.21) Noget udfør
ligere omtalte
„Fædre lande t“
Sørgehøjtiden i den af
„Tusinder“ (!) fyldte Frue Kirke, der bortset fra de
manglende Sørgedekorationer saa ud ganske som ved
Thorvaldsens, Oehlenschlägers og Ørsteds Jordefærd;
men Valget af Tid og Sted for denne Højtid syntes be
regnet som Protest mod den Afdøde, medmindre hele
Arrangementet var sket med en „mærkværdig Taktløs
hed“. Efter Begravelsens Afslutning protesterede H. Lund
imod den kristelige Begravelse, man havde givet hans
Onkel og Ven, skønt denne paa det bestemteste havde
sagt sig løs fra det officielle Kirkesamfund, hvad han
19) smst. Nr. 272 (22 /11 ).
-°) K jøbenhavnsposten 1855/Nr. 272 (21/11).
21) Dagbladet 1855/Nr. 272 (19/11).