470 / 707
454
Skat Arildsen
motiverede med Citater fra Ny Testament og Kierke
gaards sidste Skrifter, hvorpaa Tryde gjorde Indsigelse
mod Lunds Ret til at tale paa Kirkegaarden.22)
Det største, mest dramatiske og agitatoriske og tillige
udpræget kirkefjendtlige Referat af Jordefærden bragte
selvfølgelig
„Morgenpos ten“,
som hverken glemte at give
Martensen Smaahib eller at udtale Ringeagt for Præste
skabet, der vel aldrig havde sp illet „en ynkeligere Rolle“
end ved Kierkegaards Begravelse. Det var alt „et stærkt
Stykke“, at Kirkestormeren fik en kirkelig Begravelse.
Kun een stod den Dag med Palmerne, nem lig Lund, den
Afdødes „begavede Nevø, en ung, stille, fordringsløs
Mand“, der i Indignation over „det kirkelige Komedie-
Spil“ med Ny Testament og „Øieblikket“ slaaende paa
viste „det Skammelige og Forargelige“ i Sørgehøjtiden.
„En Mand, der havde erklæret sig for ikke at være o ffi
ciel Kristen, var knap død, før den officielle Kirke be
mægtigede sig hans værgeløse Lig og slæbte afsted med
det; han, som havde udlet Kirkens Ceremonier, blev ...
begravet med disse af dens edfæstede Tjenere. En saa-
dan Kirke ... var ikke Guds Kirke ... men den store
Skjøge ... Geistligheden var tilfals, den gjorde alt for
Penge“. Talen, der blev holdt med Karakterstyrke, Over
bevisningens Kraft og naturlig Simpelhed, maatte uund-
gaaeligt imponere, gribe og ryste enhver ærlig Mand.
Et højst uhyggeligt Optrin indtraf ved Trydes forgæves
forsøgte Protest i Lovens og Kirkens Navn mod det
Lundske Angreb.23) Dette var ensbetydende med den
22
) Fædrel. 1855/Nr. 270 (19/11, eftertrykt i A ftonbladet 1855/
Nr. 275 (23/11) og Christiania-Posten 1855/Nr. 2592 (2 4 /1 1 )). —
Kort efter bragte „Fædrel.“ (Nr. 281 1/12) en længere, instruktiv
Leder, „Om S. K.’s V irksomhed som religieus Forfatter“ af r o:
H. Brøchner,
der skrev Artiklen i Ærgrelse over de andre Blades
af M isforstaaelser prægede Omtale af S. K.’s Virke. (Brev 2/12 1855
fra Brøchner til Molbech, anf. Brevvexling S. 173).
23) Morgenposten 1855/Nr. 273 (20/11).