67 / 194
58
MURMESTER G. SIBBERNS KRITIK AF MURGONSTRUKTIONERNE.
med Sidemurene give en stærkere Modstand end de 4 iritstaaende Piller. Men overvandt Spændingen
Modstanden, vilde Trykket meest gaae ud over de 4 Piller. Hvælvingen over Hallen er beregnet til
i 1/* Stens Tykkelse. At mure Hvælvinger i Forbandt af flere Sten i Tykkelsen, har sine Vanskelig
heder; jeg vilde foretrække en større Dimension Sten, og da Hvælvingerne ikke blive at paa
begynde før næste Aar, kunde Akkord træffes om Sten
forinden efter de forskjellige Hvælvinger i
Bygningen.
Sidefløiene (de bestaaende Bygninger) ere inddelte i Studier, hvoraf hver anden har
8
Alen,
hver anden 58/* Alen i indvendig Brede.
Jeg feiler vel ikke ved at antage, at Hvælvingerne over
disse danne en halv Cirkelbue, samt at deres Peripherier i Overkanten ligge i en horizontal Linie
paa Grund af, at Flisegulv skal anbringes over dem. Disse Hvælvinger søge saaledes ikke deres
Modstandspunkter imod hinanden i een og samme Høide (dette kunde vel opnaaes ved at give de
større en fladere Bue, men da derved deres Spændkraft forøgedes, var det vel ikke tilraadeligt).
Skillerummene imellem anførte Stanzer ere i 2 Etager næsten 20 Alen høie og ikkun 2 Sten tykke;
Hvælvingernes Buer ere 1 Sten tykke. Disse Tryk vil saaledes nærme sig hinanden ved Vederlagene,
da efter min Formeening Udmuring maa kunne tinde Sted imellem Buerne. For at Vederlaget kan
virke herpaa, vilde jeg med de forskjellige anførte Hensyn tilraade at meerommeldte Skillerum bleve
3 Sten tykke i underste og 21/s Sten i 2den Etage.
Som bekjendt give i en grundmuret Bygning, der har etHovedskillerum, Bjælkerne (ned-
kæmmede i dette, naar det er Bindingsværk, og i en Murlægte, naar det er Grundmur) i Forening
med Murlægteme paa Hovedmurene og de paa Bjælkerne naglede Murankere Bygningen Sammen
hold.
Naar grundmurede Bygninger som f. Ex. Musæets vordende Fløibygninger (de bestaaende)
opførtes af Nyt, vilde de, idet Ydermure og Skillerum opførtes under Eet, faae dette Sammenhold.
Men da ved de berørte Bygninger den indvendige Indretning opføres imellem bestaaende Mure, seer
jeg ikke rettere, end at dette Sammenhold maa søges ved Kunst.
Mit Forslag vilde derfor med
Hensyn til Skillerummene imellem Stanzerne være følgende: da de ved deres ene Ende have et fast
Punkt ved at opføres i Forening med Hovedskillerummet, men i den anden Ende mangle al Stivhed
til at modstaae Hvælvingernes Paavirkning, da de ikke under Opførelsen kan eller bør forbindes
med de gamle Mure, saa formeener jeg derfor, at man, forinden de nye Mure opførtes, indhuggede
i de gamle Udmure en Fordybning ligefor, hvor de nye Mure skal anbringes, af idetmindste V
2
Stens Dybde.
Disse Fordybninger maatte til hver Side være omtrent 1A Sten bredere end de
opførende nye Skillerum. Ved at føre de nye Skillerum ind i disse Fordybninger, dog uden at de
berørte dem, og senere, naar Murene have sat sig, tilmure til begge Sider af de nye Skillerum det,
som formeget var udhugget i Udmurene, vilde efter min Formeening de nye Skillerum vinde fornøden
Fasthed til Modstand imod Hvælvingernes Tryk. Da jeg anseer det for nødvendigt, ogsaa at give
disse Bygninger Sammenhold i Breden, forøges denne Fordring end mere med Hensyn til at
Hvælvingerne over Corridorerne, som med deres ene Side støtte sig til Hovedskillerummet, der i de
bag samme liggende Skillerum og Hvælvinger har et fortrinligt Vederlag, til den anden Side skal
støtti >ig til den isolerede Udmur til Gaardsiden.
Jeg indseer ikke, at denne Mur kan gives til
strækkelig Styrke og hele Bygningen et godt Sammenhold uden ved Forankring, som jeg vilde
foreslaae anbragt over Stanzernes Buer nærmest Skillerummene og saa nær op under Corridorernes
Hvælvinger som muligt. Jeg formeener, dette maatte være Mur- og Forskudsankere, som anbragtes
tvers lgjennem Bygningen med Forskud udvendig paa begge Sider af Udmurene, og som samledes