60
MURMESTER G. SIBBERNS KRITIK AF MURCONSTRUKTIONERNE.
heder har besluttet, at meddele Kommunens Repræsentanter den oftere nævnte Skrivelse, og da
denne berører Arbeider, som nu skal paabegyndes, tør jeg ikke udsætte at afsende denne længeie
end til Tirsdag den 10de dennes.
Kjøbenhavn den
8
de Marts 1840.
Ærbødigst
G.
SlBBERN.
Til
Bygningskommissionen for det Thorvaldsenske Musæum.
I den først omskrevne Samtale, jeg havde med Bygningsinspekteuren, indrømmede han, at
vel muligt Halhvælvingens Tryk kunde overvinde Vederlagenes Modstand, men da han formeente, at
lade Hvælvingen i dens indre Forbandt mure paa en fra den almindelige afvigende Maade, troede
han, at Hvælvingen derved vilde erholde et saadant indre Sammenhold, at Trykket ikke vilde virke
spændende imod Vederlagene, og i nødvendigt Tilfælde havde man en Udvei ved Jernankere.
Hovedprincipet for de 2de anførte Maader at mure paa, nemlig den ældre og den af Inspekteuren
betænkte er, at i den almindelig brugte ligge Murstenene med sin Flade mod Vederlaget, men efter
Inspekteurens vilde Murstenen ligge med sin Kant mod Vederlaget, i sidste Tilfælde er regnet
betydeligt paa Bindemidlet imellem Stenene.
I den ældre Construktion ansees Bindemidlet for
underordnet og bygges meest paa den mathematiske Kiles Theori, paa hvilken hele Hvælvings-
systemet er baseret. Vel omtalte Inspekteuren, at en Bagerovn var muret paa den af ham betænkte
Maade og dette er mig ogsaa bekjendt. Kvæstionen er her, hvorvidt Modstanden for begge Opgaver:
nemlig Halhvælvingen og Bagerovnen staae i eens Forhold til deres Modstande.
Bagerovnen har
ikkun
1/2
Alen høie Sidemure og virker med sin Hvælving næsten direkte paa Ovnens Fundament
mur og har i Ovnens Construktion tilstrækkeligt Vederlag, uden at her behøves at regnes paa
Bindematerialet.
Halhvælvingen har 13 å 14 Alen høie Mure over Horizonten, hvilke jeg ifølge
min Skrivelse finder for svage. A t Inspekteuren omtalte Jernankeres Anbringelse, om nødvendig-
gjort til Halhvælvingens Sammenhold, antager jeg har været i Samtalens Løb, uden at han videre
har tænkt herover; thi det er vist en Udvei, man forhaabentlig ikke vil gribe til. Halbygningen
koster 50,000 Rdl. Den kan overhvælves uden Ankere, men om dette kan skee uden at forrykke
Bygningens ydre Architektur, kan jeg ingen Mening have om, da jeg ikke veed, hvorledes Inspek
teuren har tænkt sig Construktionerne, som skal modtage de Dele af Hvælvingernes T ryk , som
falde lige for Indgangene, og lede Trykkene over paa Pillerne.
Efter de Gonstruktioner, som ere
mig bekjendte, vil dette ikke kunne skee uden at gribe ind i den udvendige Architektur, men lige
som Architekturen kan underordne sig en Bygnings Indre, saalecles bør dette vel ikke skee paa den
gode solide Construktions Bekostning.
Ved denne Ledighed bør jeg bringe i Forsamlingens Erindring, at Hr. Etatsraad Schæffer i
det sidste Møde, som Magistraten i Forening med denne Forsamling afholdt i Anledning af de
indsendte Projekter, gjorde opmærksom paa, at Etatsraaden havde lagt Mærke til, at i Beregningerne
til Ih . Piofessor Hetschs Projekt var i Smedeoverslaget beregnet svære Jernankere, og at han ikke
ha\de fundet saadanne beregnet til det Bindesbøllske Projekt, hvorved jeg gjorde Etatsraaden op
mærksom paa, at Professoren havde tynde Hvælvinger paa Jcrnconstruktioner, Bygningsinspekteuren
derimod massi\e H\ælvinger.
Mulig man vilde bemærke, at jeg jo dog nu har fundet svære Jern
ankere nødvendige i de ældre Bygninger; men da Projekt et passerede denne Forsamling, var det
nærmeste Spørgsmaal, hvilket Projekt der skulde antages; og jeg for mit Vedkommende saae kun