73 / 194
64
OBERST PRANGEN KRITISERER SIBBERNS UDSÆTTELSER.
Ved Hvælvingers Construktion bør Bygmesterens Formaal være, at Modstandsvæggene
aldeles ikke give efter for Hvælvingens Tryk og Spændkraft; thi endog en ringe Eftergivelse kan
blive meget farlig. Hiint Formaal opnaaes derved, dels at de behørigen funderede Modstandsvægge
gives saadanne Dimensioner, at de, betragtede som en fast Masse, ere i det Mindste i fuldkommen
mechanisk Ligevægt med Hvælvingens Tryk; dels at hine Modstandsvægge opføres med behørig
Forsigtighed i Henseende til Materialernes Valg, Bearbeidelse og Anvendelse, i Særdeleshed ved at
iagttage, at ingen Deel af Bygningsværket betynges formeget, forinden Mørtelen i Fugerne har
vundet den behørige Haardhed; dels endelig ved at Hvælvingen selv ligeledes opføres med behørig
Omhu.
Jeg finder altsaa Hr. Capitain Sibberns Udtryk ikke aldeles correkt, naar han siger, at
Modstanden, man giver en Hvælving, bør være saa vidt muligt ens til de forskjellige Sider; Regelen
er, at Modstanden bør til ingen af Siderne være for svag; men det kan ikke skade, om Modstanden
maatte have et Overmaal af Styrke til en af Siderne.
At ville bygge en Hvælvings Stabilitet paa
Ensformigheden af Sætningen, anseer jeg for meget prekært.
Derimod er jeg med Hr. Capitain
Sibbern enig i, at ansee Forhallens Hvælving som en Construktion, der udfordrer den allerstørste
Omhu og Forsigtighed i Udførelsen. Denne Gjenstand er ingenlunde undgaaet Opmærksomheden af
den Committee, som jeg havde den Ære at være Medlem af; vi have ofte talt derom, og navnligen
har jeg selv gjort Hr. Landbygmester Bindesbøll opmærksom paa, at her var
I n te t tilo v e rs,
om jeg
end selv har sammenlignet Modstandens Styrke med de antagne Principer og Formler og fundet
den efter disse tilstrækkelig, saavel for Hallen selv som for Gorridoren.
Med Committeen har jeg
derhos antaget, at Detaillen af praktiske
F o rsig tig lied s- og F o r s tæ r k n in g s m id le r ,
som kan og bør
anvendes, ikke vedkom os, men den udførende Bygningsdirektion, og vi ansaae os berettigede til at
antage, at i denne Henseende Intet vilde blive forsømt, der kunde ansees som nødvendigt eller i
det Mindste gavnligt for at sikkre Værkets Stabilitet. Jeg bør protestere imod, at Forsømmelsen af
techniske Specialiteter begrundes paa det generelle Bifald fra den ældre Bygningscommittee.
Jeg følger videre Hr. Capitain Sibberns Bemærkninger:
Taget bør, dersom det construeres derefter, ikke virke udadstræbende paa Gaardmuren og
denne bør, hvis den udføres behørigt, ikke kunde sætte sig under Hvælvingen.
Hvis jeg erindrer
den omtalte Ydermurs Construktion ret, ville Buer, spændte imellem 2de Hjørnepiller og nogle
Mellempiller, forøge dens Modstandsevne og tillige formindske den store Hvælvings Spænding;
Mellempillerne behøve i dette Tilfælde langtfra ikke den Styrke som Hjørnepillerne; de paa først
nævnte hvilende Buer holde hverandre i Ligevægten og støtte saaledes Pillerne.
Forslaget, at lade forme Hvælvingssten, er visseligen særdeles at anbefale. Committeen har
derhos supponeret, at disse Sten skulde forfærdiges porøse og lette, en Sag, der først blev bragt paa
Bane af Bindesbøll selv.
Betræffende Overhvælvingen af Sidefløienes Studier formoder jeg, at de bredere Studier
lille merh\ælves med fladere Buer, hvorved jeg antager, at ingen Mislighed vil opstaae for Skille
rummene, — Mellemvæggene — , der paa halv Høide betydeligen afstives ved Gulvets Bjælkelag. Hvis
di ttes Constiuktion indrettes med behørigt Hensyn til saadan Afstivning, kan efter min Over-
bevnsnmg en Tykkelse af
2
Sten være tilstrækkelig.
De afstives desuden netop ved de paa hver
Væg fra de 2 modsatte Sider trykkende Buer.
Mindre for disse saavel med hinanden forenede og afstivede Skillevægge, som for de gamle
Ydermure selv holder jeg disses gode Forbindelse med Skillevæggene for vigtig, og Hr. Capitain