79 / 194
70
MURMESTER SCHAUER KRITISERER MURMESTER SIBBERNS BEMÆRKNINGER.
Hvælvingerne. Dette er saam eget vigtigere med M urstenshvæ lvingerne, som disse ikke re tte sig efter
at Slutstenen er ind sat, som Tilfæ ldet er ved hugne S tens H væ lv inger, m en forblive i deres for
kuede S tand , hvilket efter Buestillingernes Nedtagelse alm indeligen h a r deres R u in til Følge. Men
n a a r alt fornødent bliver ia g tta g e t, saa kan m an væ re aldeles b e try g g e t, d a M u rv æ rk , som forhen
bemæ rket, med T iden vinder S tyrke og d an n e r en samm enhæ ngende Masse. R o n d elet synes a t
havenogen F ryg t forHvæ lvinger af Mursten (Pag. 318, conclusion), m en E rfaring siger h am imod,
og det er vel kun den liden Praxis, h a n h a r heri, som er A arsag til, a t h a n viser F o rk jæ rligh ed for
Hvælvinger af hugne Sten.
Der er fremdeles y ttre t, at T ag et vilde virke u d ad stræ b en d e . Da T a g
forbindingen i T egningerne kun ubestem t er ang iv et, sa a b ø r m a n ikke slu tte
derefter, m en a t Forbindingen k an og vil blive h en sig tssvarende og solid, er
udenfor al Tvivl.
Det form eenes, at H væ lvinger i F o rb a n d af flere S ten i
Tykkelse h a r sine V anskeligheder, og der raad es til S ten af sto re D im ensioner.
Hvori Vanskelighederne b estaa e, h a r jeg ikke kunn et u d g ru n d e; jeg m e n e r, at
F o rb a n d i Hvæ lvinger og and en Mur er en s; hvo r vanskeligt det iøv rigt er,
a t fabrikere Sten af store D imensioner, derom k an eftersees T eg lfab riq u eu r
H. H. D ithmers Piece: „Bemerkungen ü b er Z iegelfabrikat.“ F len sb u rg 1840.
Iøvrigt anm æ rk es, a t de i Overslaget an førte H væ lvinger p a a H /a S ten
ere at forstaae som Mellemmaal af forjüngede Buetykkelser, og at m a n a g ter at
holde sig til de af Rondelet angivne Murtykkelser for Buerne.
Det tilra a d e s, a t gjøre Skillerummene imellem de m ind re S tan z er p a a
Fig. III.
3 Sten i underste og
272
S ten i øverste E tage i S tedet for 2 S te n , som ere
angivne i Tegningerne. Derved vilde den allerede ind skræ nkede P lad s i S ta n
zerne endnu form indskes og et Tillæg af c. 40 p. Ct. i B ekostningen vindes. Men er det for a t
vinde P lads til Vederlaget, saa vil dette ikke kunne op n aaes; th i det vilde blive en Feil m od
Con struk tion en , da Skillerummene m a a opføres i deres hele H ø jd e, førend
Hvæ lvingerne kunne paabegyndes (Fig. III). Man h a r derim od i Sinde, a t b rug e
en anden F rem g an g sm aa d e, som findes beskreven i „Samm lung von A ufsätzen
und N achrichten die B aukunst betreffend.“ Berlin 1800. 2 ter B a n d , og som jeg
med Held flere Gange h a r beny ttet. Man ag ter nem lig, a t u dk rag e H væ lvingerne
forneden, indtil der naaes den fornødne B rede til Buetykkelsen, og derefter fare
fort m ed at opføre Muren til øverste E tage (Fig. IV). Denne G on struktion er
m an ogsaa n ød t til a t b ruge ved de stø rre H væ lvinger, d a d et ellers ikke er
muligt, a t opføre Vederlagsmurene i hele Bygningens Pløide og faae T ag e t p aa sa t.
Denne Construktionsm aade h a r endnu den vigtige Fordeel, a t b o rtta g e en Deel a f
Spændingen p a a Vederlaget og saaledes a t styrke dette. Den er m eget ofte
b eny ttet i den saakaldte gothiske Bygningskunst, idet de h av e sa t G u rtb u ern e
p a a U dkragninger (encorbellements). Rondelet Pag. 271.
E t nyere Exempel h er i Byen sees i Amaliegaden i G aard en Nr. 151 og
152, hvor begge P o rtb u e r hvile p aa Ivragsten.
F o r a tforbinde og afstive Skillerummene mellem S tanzerne foreslaaes, a t udhugge de
gam le F ro n tm u re p aa hver Side V
2
S ten bredere end de nye Mure og siden igjen a t udfylde d ette
Fig. IV.