Previous Page  82 / 194 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 82 / 194 Next Page
Page Background

MURMESTER SIBBERN FASTHOLDER SINE ANKER I EN SKRIVELSE TIL DE

32

MÆND.

73

F o ra n d rin g e r der i D istributionen skal foretages for at vinde den vel i Breden ikke sto re, men dog

nødvendige P lad s for den større M urtykkelse, — om denne k an tages fra Corridoren eller om m an

hellere vil gaae frem m ed Bygningens F ro n t, hvilket Alt er Noget, jeg ikke kan have nogen Mening

om , dels som uindviet i de F o rd rin g er, Opstilling, Lys

111

. m. kan gjøre, dels som ubek jend t med

de æ ldre F u n d am e n te r, d a jeg ikke veed, om sa ad a n n e Undersøgelser ere fo retagne, forinden de

summ ariske Beregninger bleve affattede; og i alle Tilfælde tinder jeg mig ikke beføiet til a t afgive

nogen bestem t M ening, som før bem æ rket. Med H ensyn til de øvrige Dele af H allebygningen til

den om handlede Side (G a ard sid e n ), hvilken jeg ikke før h a r b erø rt i Mangel af P rofiltegning i

Længden af de gam le Bygninger, som ikke haves, ligesom T egninger til T ag con struk tion en ikke ere

frem lagte, k an jeg ikke h av e nogen k lar Anskuelse

0111

de to Steder, hvor Forhallebygningen træ d e r

i Forb indelse m ed Sidefløiene. Dog a n tag e r je g , a t Hvæ lvingerne over S tanzern e i de b erø rte to

Bygningers øverste E tag e næ rm e st F o rhallehvæ lvingen ikke m øder denne saaled es, a t de give

tilbørlig Modstand. D ette m a a nu væ re sagt m ed næ rm est H ensyn til,

0111

m an vil foretrække at

tillægge G aardm u ren ved H allebygningen den formeentlig stø rre S tyrke i M urtykkelse, som for

denne Deel fandtes nødvendig.

Om forøvrigt T aget over Hallebygningen i sin Forening med

Sidefløiene k a n gives tilstrækkeligt F u n d am e n t, idet at et af Skillerummene mellem S tanzerne i

Sidefløiene i F o ren ing m ed H allens Mure form odentlig skal afgive d e tte , herom kan heller ikke

form edelst fo rberø rte Mangler nogen Mening haves.

H vor nødig jeg end v il, m a a jeg vel ifølge H r. C apitain S chapers Opfordring gaae ind p a a

H allehvæ lvingens and en Side, Musæets F ro n t.

M indst havde jeg v en tet, a t komme til at gjøre

H r. C apitainen opmæ rksom p a a denne Sides efter m in Mening store S vagheder, isæ r d a jeg alt i

m it B rev til Bygningskomm issionen, hvilket er indlemm et i m in Skrivelse til denne Forsam ling, h a r

henp eget p a a disse ved om F ro n tm u re n s 4 P iller at sige: „som ved deres 14 A lens Høide gaae op

i V ed e rlag et;“ herved er Hvæ lvingens G rundlag (Vederlaget) efter m in Mening oversk aaret i de

5 Indganges Brede, og m a a jeg h ertil føie, a t P illernes Fod neppe passer til deres svæ rere Overdeel

og den L a st. de skal m odtage.

Hvorledes iøvrigt denne L ast eller Vægt kan bringes over p a a

Pillerne, derom h a r jeg alt y ttre t Tvivl i S lutningen af m it Brev til denne Forsam ling.

Om Sidefløiene vidste jeg med de O plysninger, der kan haves af T egn ing ern e, kun a t

henlede O pmæ rksom heden p a a , a t disse Bygningers Sidemure mod G aarden komm e, ifølge de

nuvæ rend e Portpiller, til a t b estaae af Piller, som komme til a t indeholde dels ny og dels gammel Mur,

og skal de, saav idt jeg k an skjønne, m odtage — foruden T rykk et af H væ lvingerne over Gorridorerne

i første E tag e, — ligeledes p a a den anførte Deel af disse Mure m odtage T rykket af K jæ lder-

hvæ lvingerne.

A t der isæ r ved de massive Mure, som betynges af Hvæ lvingerne, m a atte tages H ensyn til

K jæ lderudgravningerne og U dgravningen af P ilo ta g ern e, hvorved Jo rdsm onnet bliver lø snet, er vist

overflødigt for m ig næ rm ere at ud hæ v e; m en m a atte jeg endnu med H ensyn til P ilo tagerne tillade

mig a t formeene, a t m an i de gam le Bygninger ved Udgravning p aa enkelte P u n k te r saa vidt

m uligt forvissede sig om, hvo r dyb t de gam le P ilo tager gaae ned til Samm enstilling m ed de nye.

H vad T ag ene ang aaer tillader jeg m ig endnu følgende Bemæ rkning.

Da alle udvendige

F aca d er ere høiere end G aard fa^ ad ern e, for a t bringe saa meget Lys som muligt ind i Gaarden,

saa k an ingen egentlige B jæ lker an b rin g e s, m en Construktionen m aa formodentlig bestaae ved

Thorvaldsens Musæums Historie.