22 / 46
19
dog at det ei kun var i Sommertiden, men hele Aaret rundt de
kjære Gjæster kom, og dette harmonerede meget godt med Værtens
Gjæstfrihed, men meget slet med Gontoirchefsgagen. Saa flytteda
de nærmere til Byen; først ind i en Lejlighed i et Hus paa Vester
brogade lidt forbi „Jærnporten“, den gamle Indgangsport til
Fredriksberg Allee; Opholdet her var kun kortvarigt, men under
det indtraf dog en stor Begivenhed — Sølvbrylluppet den 10de
November 1862. Dette blev feiret ved en meget fornøielig Fest
paa Skydebanen, til hvilken saa mange af Slægt og Venner, som
det kunde overkommes, vare indbudne; i Sange og Taler hyldedes
det kjære Brudepar, der i fuldeste Maal var Festens Midtpunkt,
til hvilket Alles Øjne søgte hen, og det var et baade fornøieligt
og skjønt Syn, thi den sølverne Værdighed klædte dem begge saa
godt, og med straalende Øjne forsikkrede Justitsraaden, at hans
Hanne var den smukkeste Dame i hele Selskabet.
Fra denne noget prosaisk-kjedelige Bolig flyttede de hen til
et Sted, der adskilligt bedre passede til Fasangaards Traditionerne.
Det var en gammel Pavillonbygning omtrent midt i Frederiksberg
Allee; et af de faa Landsteder, der i tidligere Tid fandtes her.
Det laa i en Have, et Stykke inde fra Alleen. I den forreste Deel
af Haven var der opført en stor moderne toetages Villa, men den
gamle Bygning var uberørt af Modernisering; der var en bred
gammeldags Trappe midt i Huset, mange underlige Vinkelkroge,
en stor Havesal med lange, smalle paa Marmorconsoller hvilende
Speile paa begge Sider af Havedøren, en brøstfældig Verandatrappe,
der førte ned til den lille Have, hvori der dog fandtes et deiligt,
gammelt, stort og rigtbærende Æbletræ, hundekolde Loftskamre
og revnede Tagsten adskillige Steder, og der var, som paa Fasan-
gaarden, Plads til at rumme en Mængde Mennesker. Og det var
der ogsaa god Brug for, især om Søndagen, naar Familien samledes
hos Justitsraaden som Slægtens Hoved. Thi det er det p a t r i a r
k a ls k e Afsnit i hans Liv, der nu tager sin Begyndelse. Hans
Søster og hans tvende Svigerinder, som i deres Enkestand toge
Bopæl i Kjøbenhavn, og de mange Søskendebørn, glade Studenter
og unge livlige Piger, havde deres faste Søndagstilhold herude, og
paa den anden Side begyndte nu ogsaa de voxne Børn at tage
fra det fædrene Hjem og tage Bo andetsteds, hvorfra ogsaa de
som glade Gjæster kom til Familiestævnet. Den, der først — og
allerede tidligere — maatte drage ud — med mindre fornøiet Sind