17 / 46
14
Forholdet til hans Gollegaer i Kammercaneelliet var iøvrigt
ogsaa det venskabeligste; de flinke unge Mænd arbeidede sammen
i god Forstaaelse, og samledes af og til i festligt Lag for at feire
det gode Sammenhold indenfor „Kammersluppens“ Planker, og her
var han en sikker Mand med Sang og Tale. Dygtig, flittig, inde
i Sagerne som Faa, godt lidt af Alle, laa der en lysende og smuk
Embedscarriere aaben for ham ; men — den blev afgrændset for
ham ved den legemlige Mangel, han fra ung af havde lidt af, den
daarlige Hørelse, som langsomt men sikkert nærmede sig til Døv
hed; han maattc derfor standse paa Vejen, hvormegen Tillokkelse
end Expeditionsarbeidet havde for ham, og hvor god Fyldest han
end gjorde her, maatte han dog befrygte, at den Tid allfor snart
vilde komme, da han vilde være nødt til at trække sig tilbage fra
en Embedsgjerning, der i saa høi Grad kræver Talen med og
Høren paa Andre. Han valgte derfor i Tide at vende sig til
Revisionens tause Gjerning, og blev den 14de Marts 1849 udnævnt
til Cultusministeriets Revisionschef. Et Gode bragte dog denne
Forandring ham, han kunde nu i langt større Omfang end hidtil
forrette sit Arbeide i Hjemmet, til stor Glæde for hans Hustru,
der tidt havde følt det vel ensomt, at han om Aftenen, naar
Børnene omsider vare komne til Ro og Tiden for hjemlig Hygge
og Samliv mellem Ægtefæller var inde, ofte af sit Arbeide blev
opholdt langt ud paa Natten i Embedscontoiret. Et andet Gode
var ogsaa en Følge heraf; hans ellers saa fortræffelige Helbred
syntes at være dog noget afficeret af for megen Stillesidden; der
kunde nu tænkes paa at bringe Ledighed til mere Motion og frisk
Luft ved at flytte udenfor Voldene. Tanken blev realiseret og
saaledes begyndte det næste Afsnit i Huslivet, Opholdet paa
Frederiksberg. En Skilsmisse medførte dog dette, thi hans gamle
Moder kunde ikke finde sig i denne Forandring, og det mange-
aarige Samboskab maatte da ophøre. Dette kom imidlertid paa
en anden Maade end ventet. Thi i October 1851 tog Bangs Bolig
i en Eiendom i Frederiksberg^ Bredgade, og den 21de November
1851 døde hans Moder i Slagelse, hvor hun havde taget Ophold
hos sin Datter. I den samme Nat døde Bangs yngste Barn, Johan,
født 3die August 1850.
Opholdet i mere landlige Omgivelser kom dog først ret til
sit Værd, da Justitsraad Bang — denne Titel var bleven ham til
lagt den 6te Octbr. 1852 — flyttede ind paa „Fasangaarden“ i