16 / 46
IB
„Festen vakkert hun beredte,
„Venligt Dug paa Bordet bredte,
„Glasset fatter, svigter ikke;
„Hendes Skaal vi drikke!
og de glade Gjæster dandsede, spiste, drak og sang, og først Kl. 6
blev det sidste Lys slukket — ja! dette Bal levede længe efter i
Mindets Giands.'
Efter Bangs eget Udsagn kunde han takke sin sjeldent smukke
og gode Haandskrift — den han bevarede op i sin høie Alder —
for at han blandt mange Ansøgere blev den Lykkelige, der fik
Ansættelse i Universitetsdirectionens Contoirer. Men det viste sig
snart, at han ikke alene kunde skrive smukt, men ogsaa godt.
Hans store Arbeidskraft, hurtige Opfattelsesevne og klare Stil
bragte ham hurtigt i stor Yndest hos sine høie Foresatte, særligt
hos den, der var den første og betydeligste Mand i Universitets-
directionen, den anerkendt dygtige Jurist Etatsraad, senere Con-
ferentsraad J. O. Hansen. Denne, der selv præsterede et over
ordentligt betydeligt Arbeide paa alle de mangfoldige Omraader,
der vare underlagte ham, betroede sin unge Cancellist mange store
Arbeider og brugte ham som den høire Haand; det var ikke frit
for, at Bang stundom næsten blev overlæsset, men dennes store
Arbeidslyst og specielt den Høiagtelse og personlige Hengivenhed,
han nærede for Conferentsraad Hansen, gjorde Arbeidet let for
ham. Hansen gjengjældte dette ogsaa, og Bang udtalte sig mangen
Gang i sit senere Liv, om hvor meget han holdt af denne Mand,
som han saae op til med næsten sønlig Taknemmelighed. Som et
smukt Bevis paa Forholdet imellem disse Tvende, hidsættes føl
gende Brev af 14de Jan. 1849 fra Conferentsraad Hansen:
Kjære Bang!
Til en liden Variation paa det kun altfor forslidte Thema,
at give Dem Hverv, som foraarsage megen Uleilighed og ingen
Glæde, har jeg dennegang den Fornøielse at underrette Dem
om, at en allerhøieste Resolution har bevilget dem et Gratiale
af 200 rdl. Dersom denne Ministeriets Udvirkelse kunde gives
et forhøiet Værd for Dem ved Tanken om det Sindelag, det
hjertelige deltagende Venskab, hvorfra den er udgaaet, da vær
forvisset om, at dette findes næppe hos nogen i høiere Grad
end hos
Deres hengivneste
J. O. Hansen.