13 / 46
10
Haven i et stort Optog. Vi tændte ikke gjerne Lys den Aften —
hvorfor? ja det var nu ogsaa Noget, jeg holdt af: det var fordi
man dengang var, hvad jeg oprigtigen ønsker, at jeg og vi alle
endnu kunde være, i barnlig Umiddelbarhed strengt orthodox;
derfor tændte man ikke Lysene, fordi man dog ikke maatte pudse
og slukke dem. Naa, vi spadserede altsaa. Undertegnede havde
gjerne den Ære at gaa i Spidsen som Regimentstambour; det var
ikke paa Grund af min høje Væxt, men fordi jeg skulde styre
Musikken, det vil sige, at jeg skulde gaa ganske alene og synge
for dem allesammen. Jeg havde dengang en ganske næt og meget
stærk Stemme og et saare stort Repertoire af Viser af alle Slags.
Saa indløb der den ene Bestilling efter den anden. De pæne
Gamle, der allerede vare bievne lidt høitideligt stemte, forlangte
gerne Korners: Gebet wåhrend der
Schlac.ht,den modne Ungdom
ønskede en kraftig Fædrelandssang, og de raske Drenge og Smaa-
piger med den forsorne Discipel Morits i Spidsen raabte paa at
faae: „Mas og Lassa, de ginge paa Raad“, og jeg erindrer, at min
lille Yndling, den livsglade altid venlige Jette, for det Meste bad
„Hr. Bang“ at synge: „Lille Clara““.
I 1830 tog han juridisk Embedsexamen med Laudabilis saavel
til den theoretiske som til den praktiske Deel. Samme Aar, den
12te Novbr., blev hans Søster gift med daværende personel Kapel
lan ved Set. Peders Menighed i Slagelse, siden Sognepræst ved
samme Kirke, Christian Henrik Biering Benzon. At denne Søster,
hvem han omfattede med saa stor Kjærlighed og var knyttet ved
dagligUSamliv til, fik sit Hjem ude i Provindsen, var en stor Be
givenhed for ham, der som ægte Kjøbenhavner ikke ret forstod,
at man overhovedet kunde befinde sig vel udenfor hans elskede
Fødeby; nu lærte han dette i det gjæstfrie Præstehjem i Slagelse,
men der var dog en anden Provindsby, der snart skulde drage
ham med end større Magt, og det var det idylliske Vordingborg,
hvor hans Livsidyl nu tog sin Begyndelse, Her havde nemlig
Pastor Michelsen som Enkemand og efterat have taget Afsked fra
sin Præstegjerning paa Grund af nedbrudt Helbred taget Bolig
med sin Datter,
Johanne Garoline
, f. 10. Marts 1810, der
styrede Huset. Fætter- og Cousineforholdet — selv om det som
her kun er Halvfætterskab — har hyppigt i sig en vis Spire til
Udvikling udover den blot venskabelige Forbindelse, saa og her.
Da „Cousine Hanne“ efter et Besøg i Kjøbenhavn d. 21de Decbr.