Previous Page  37 / 46 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 37 / 46 Next Page
Page Background

34

Krebs, at dette var et Tilfælde, der skjulte en dyb Tanke, thi

„A. K. Bang“ var virkelig i en sjælden Grad Andres „Bang“. Hans

store Redebonhed til at hjælpe Andre og den varme Interesse for

Andres Forhold, der bragte ham til ikke at sky nogen personlig

Uleilighed ja Ubehagelighed, hvor det gjaldt om at fremme Andres

Vel, lagde sig naturligvis først og fremmest for Dagen i hans Egen­

skab af F a m i l i e f a d e r , dette taget i vid Betydning. Thi ikke

blot hans egne Børn mindes med dyb Taknemmelighed den kjærlige

selvopofrende Omhu, hvormed han Skridt for Skridt fulgte dem

gjennem Livet som en trofast Støtte for dem med Raad og Daad

ved hver given Leilighed, men Skjæbnen føiede det jo saa, at

samtlige hans Svogre døde i forholdsvis yngre Alder, og deres

Børn, af hvilke mange ved Faderens Død endnu ei havde traadt

deres Børnesko og de andre endnu stode i den første Ungdoms­

alder, fandt i ham en trofast faderlig Ven. Der er vistnok ikke

een af hele denne yngre Slægt af Mænd og Qvinder, som ikke

med rørt Sind mindes „Onkel Bang“ som den, der paa et eller

andet bestemt Punkt i deres Udvikling, var deres bed_te Raad-

giver og viste kjærlig Vei. Han besad da ogsaa deres fulde For­

trolighed, thi det vidstes, at hos ham blev Alt taget i den kjær-

ligste Forstaaelse, og han havde den saa overordentlig sjældne

Gave aldrig at komme med unødige Bebreidelser, — unødige enten

som ubeføiede eller som overflødige ved kun at være et pinligt

Tillæg til smertelige Selvbebreidelser. — Men dernæst ogsaa som

Ven. Talrige vilde de Vidnesbyrd være, der kunde samles fra

Mænd i de forskjelligste Livsstillinger, om den Tak, de skyldte

„lille Bang“ for imødekommende Hjælpsomhed. Navnlig i en tid­

ligere Tid, da den faderlige Enevælde gjennem den liøie Universi­

tets Direction styrede den lærde Verden, hvis Embedsmænds Løn-

ningsvilkaar i Tarvelighed tidt stod i skjærende Modstrid med den

Plads, som Stillingen gav og krævede opretholdt i Samfundet, var

han ved sin i Dygtighed og Flid velbegrundede store Anseelse hos

de Styrende en hjælpende Mellemmand i mangen økonomisk Misere

paa disse Steder; han tilveiebragte Lønningsforskud og Gratialer,

ordnede Laan og var den ledende Aand i mangen privat Ind­

samling, som maatte træde til, hvor Naadesgratialerne ikke alene

kunde redde Situationen. Og hvad særligt skal mærkes, i ikke

faa Tilfælde optraadte han som hjælpende Aand proprio motu,

hvor hans Forretninger havde givet ham Leilighed til at see, hvor