35 / 46
„Lad den hvæsende Philister
„Hundse os og vort Latin,
„See i Drøm sig som Minister,
„Gi’e os Vand, hvor han faaer V iin ;
„Lad hver Sørensen og Jensen
„Hyle høit i Landsbykro:
„„Ned med al Intelligentsen!“
„— Det forstyrrer ei vor Ro.“
1 en smuk Sang af Ploug til Bangs Sølvbryllup hedder det:
„Og blev han ikke skaaren over Sangernes Læst,
„Han har dog rystet Viser af sit Ærme“.
Dette er rigtigt truffet. Digterisk Begavelse, hvorved tænkes
paa originale Syner og Tanker, var ikke ham givet, men hans
musikalske Øre og gode Sprogsands gjorde det meget let for ham
at udtrykke, hvad der conventionaliter skulde siges, i gode Vers.
Naar undtages hans L’hombrevise og det ovenfor omtalte smukke
Digt i Anledning af Frederik VI.s Død — hvortil imidlertid netop
Motiverne vare givne ham ved det af Digteren Munck i samme ,
Anledning skrevne Digt, som hans Polemik var rettet imod, — ere
hans øvrige talrige „Viser" dels Sange til Skole- og lignende Høi-
tider, dels til Familiebegivenheder, hvor, hvad der skulde siges og
synges, egentlig talt paa Forhaand var givet; men dem rystede
han rigtignok ogsaa med en forbausende Lethed „af sit Ærme“
baade i sin unge Alder og senere, ja høit op i den Alder, hvor
denne Begavelse for længst svigter Andre. Et mere eiendommeligt
i høi Grad paaskjønnet Omraade havde han derimod i sine Impro
visationer. Naar Selskabet sad ved Bordet i godt Lag, kunde han,
naar Skaalerne skulde drikkes, hædre den eller de Paagjældende
ved paa staaende Fod at afsynge et eller flere Vers til deres Ære
paa en eller anden Melodi, helst „Rullen gaaer“, og deri paa en
kvik og spøgende, hyppigt vittig, aldrig bidende Maade gribe en
eller anden karakteristisk Eiendommelighed hos Vedkommende,
eller alludere til en eller anden hændt og kjendt Begivenhed eller
endog agere medias in res ved at benytte et i Bordsamtalens Løb
faldet Bonmot eller et af en af de andre Talere brugt meer eller
mindre heldigt Point. Disse „Rulleviser“ vare i Reglen Selskabets clou
og til Minderne om den glade Fest og betegnende for, hvor hyggelig
den havde været, hørte det, at Bang „havde ladet Rullen gaae“.