Previous Page  39 / 46 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 39 / 46 Next Page
Page Background

36

sig over hans religieuse Liv. „Jeg er egentlig en gammel Jøde,“

kunde han sige halvt i Spøg, halvt i Alvor. For ham var Bevidst­

heden om „een Gud og Alles Fader“ det absolutte Hoveddogme,

og om han end, navnlig i ældre Alder, fik Øiet op for Syndsbe­

grebet og Umuligheden af ved egen Kraft at hævde Gudsbilledets

Renhed i Menneskesjælen og her søgte sin Trøst i Guds uendelige

Naade og Kjærlighed aabenbaret i vor Frelser, saa stod han dog

stedse uforstaaende overfor de specielle kirkelige Dogmer. At disse

Spørgsmaal dog ikke af ham henveiredes i tankeløs Ligegyldighed,

fremgaaer dels af den Iver, hvormed han igjennem en Brevvexling med

troende cbristelige Venner søgte at komme til nærmere Forstaaelse,

dels af den oprigtige og inderlige Glæde han følte og gjentagende

gav Udtryk over, at hans Børn vare saa lykkelige at være naaede

videre end han paa dette Omraade. Hans med Alderen saa stærkt

tiltagende Døvhed gjorde det ogsaa vanskeligt for ham med større

Udbytte at kunne deltage i Gudstjenesten og umuligt gjennem

fortrolig Samtale at udvikle og klargjøre sit religieuse Liv; han

var henvist til gjennem Læsning at søge sin Opbyggelse. Men

hans Liv var ført i sand christelig Aand; Kjærlighed, opoffrende

Hengivenhed og energisk Had til Egoisme, disse christelige Kardinal­

dyder prydede hans Livsvandel. Tidt og mange Gange maa jeg

tænke paa de Ord, hvormed min kjære, faderlige Ven, Pastor

v. Wylich gjentagne Gange endte vore Samtaler om min elskede

Svigerfader: „Ja, Andreas Bang er et i Sandhed ædelt Menneske!“

itequiescat in pace!