![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0038.jpg)
35
ledes Skoen trykkede den Paagjældende, hvis Selvfølelse forbød
ham at ømme sig i Nødraab. Hans hyppige Syslen med den tit
Ordning af Embedsmænds pecuniære Forhold hørende Sikkerheds
stillelse gjennem Livsforsikkringspolicer affødte iøvrigt et Mangfoldige
tilgodekommende Resultat, og han yttrede ofte med Stolthed, at
han „som altid havde været en fattig Mand, dog i sin høie Alderdom
kunde i en vis Forstand siges at have medvirket til Stiftelsen af
et Legat paa 5r/2 Million og vel at mærke fordelt til saa uhyre
Mange, for hvem disse uventede Penge vare til Velsignelse“. Han
sigtede hermed til Loven om Udbetaling af Bonus fra Livsforsik-
kringsanstalten, idet han hævdede, at han var den Første, der
skrev i Berlingske Tidende og andre Blade om det Uberettigede i
at man ophobede Kapitaler ved at paatvinge Embedsmænd en
Livsforsikkring, hvor Præmierne vare altfor høie, og gjorde gjæl-
dende, at dette Overskud burde komme de Assurerede tilgode.
Desuden gik han baade til Ministre og Rigsdagsmænd for at paa
virke dem for denne Sag, og stor var hans Glæde, da Bonusloven
i 1889 omsider blev gjennemført.
Et Velgjørenhedsværk, som han omtrent hele sit Liv igjennem
var nøie knyttet til, maa særligt nævnes, det er de Massmannske
Søndagsskoler. Alt som ganske ung var han Lærer herved og
senere i en Aarrække Inspecteur og derefter D'irecteur; ja selv
efterat han var flyttet ud paa Frederiksberg, skyede han ikke det
Offer hver Søndag at gaa ind til sin Gjerning i denne Tjeneste.
Han forfattede derhos gjentagne Gange Gantater til Brug ved Søn
dagsskolernes Aarsfest, og da Directionen meddelte ham, at Søn
dagsskoleselskabet ved sin aarlige Generalforsamling d. 24. April
1885 eenstemmig havde valgt ham til sit Æresmedlem, bragte den
ham tillige med fuld Føie „en hjertelig Tak for den Kjærlighed,
hvormed De i den lange Række af Aar, De har været Medlem af
Selskabet, har omfattet Skolerne, og al den Hjælp, De i forskjellige
Retninger har ydet dem.“
Opvoxet i et Hjem uden særlig religieus Interesse, opdraget
i en rationalistisk Tidsalder, i den begyndende Manddomsalder ind
levet i et mosaisk Hjem, som han omfattede med Kjærlighed og
Ærbødighed for dets pietetsfulde Fastholden ved gammeldags Ret
troenhed, er det ikke saa underligt, at en vis Indifferentisme lagde
3*