A.K.Bang

Disse Vers vare imidlertid i den Grad Øieblikkets, ei blot med

Hensyn til deres Undfangelse, men ogsaa i deres Virkning, at det,

— skjøndt mange af dem bagefter ere nedskrevne af ham, dels forat

imødekomme den derved Feiredes Ønske, dels for sin egen For-

nøielses Skyld —, kun vilde fremkalde en Skuffelse hos den, der nu

fik dem at læse; uden fornøden Forudsætning til at forstaae dem,

uden den løftede Stemning, som det glade Lag havde fremkaldt,

vilde man derved kun faa den Misforstaaelsens Flovhed, som Soda-

vand drukket af en Dagen forud afproppet Flaske giver. Det

sairnne gjælder, om end selvfølgelig ikke i saa høj Grad, om de

fixe smaa Deviser, hvormed han yndede at ledsage sine Jule- og

Fødselsdagsgaver. Men hvad der gav saavel den ene som den

anden Art af hans Vers sit særlige Behag var den Egenskab, der

ogsaa i alle Forhold gav hans Menneskeværd saa skjønt et Præg

— Fordringsløsheden! Aldrig gjorde han sig kostbar; sin versi-

ficatoriske Evne stillede han stedse redebon til Tjeneste, naar den

paakaldtes af Venner og Bekjepdte, selv om det gjaldt en Fest

eller Høitid, som han ikke skulde være Deltager i, ja muligvis

endog stod helt fremmed overfor. Hans Sprogtalent gjorde det

muligt for ham at optræde som Versiflcator ogsaa i fremmede

Sprog; med særlig Fornøjelse dvælede han ved, at han fil Brug

ved en Maskerade i Vordingborg i 1831, hvor han med et Par

Fættere, der ligesom han vare øvede Jodlere, optraadfe som

Tyroler, havde skrevet Tyrolervers, og al Imitationen var saa

vellykket, at Skuespiller Faaborg mange Aar pfter under Bifalds

storm foredrog en af disse Sange, til hvilken Bang iøvrigt ogsaa

selv havde componeret Melodien, ved en paa det Kgl, Theater

given Aftenunderholdning som ægte Volkslied. Versificerede Taler

og Rimbreve producerede han naturligvis ogsaa, og som en særlig

Skat bevarede han et pudsigt latinsk Brev, som gamle Rosenkilde

tilskrev ham som Tak for en paa sirlige latinske Vers affattet Ind

bydelse til en L’hombre.

I en anden mere velmeent end vellykket Sang til Sølvbryl

luppet paa Melodi: „Vintren rasat ur blandt vore Fjælde“ lyder

3die Verslinie med følgende af Hensyn til Versefødderne foretagne

Ellipse i hans Fornavn: „Andre’s Bang og Qvinden Du har kaaret“ ;

ved en senere Lejlighed bemærkede Bangs gode Ven, Overlærer