10 / 376
4
Under Kristoffer den Første.
et Udfald og Kongen maatte flygte. Han forlangte nu, at
Biskoppen skulde aabne Kjøbenhavns Porte for ham *),
hvilket denne nægtede. Iøvrigt kunde man ikke saa meget
fortænke ham deri, da han stod paa det P arti, der ønskede
at Abels Sønner skulde have været arveberettigede til Dan
marks Trone, og det, at overgive Kristoffer Kjøbenhavn, var
at overdrage denne en Borg, der vilde sikre ham H erre
dømmet i Øresund.
Man kan vel forudsætte, at Staden er genopbygget efter
Lybækkernes Ødelæggelse, da den 1254 fik den ældste saa-
kaldte S t a d s r e t , ved hvilken dens Forhold til Biskoppen
nærmere bestemmes 2) ; formodenlig har Borgerne søgt at
erhverve sig en kommunal Selvstændighed, der ikke stemte
overens med Bispestolens Interesser, og som fra dennes Side
fremkaldte Vedtagelsen af en fælles Overenskomst.
Snart
truedes Staden igen af et nyt fjendtligt Angreb. Under den
haarde Strid mellem K r i s t o f f e r I og E rkebiskop Jakob
Erlandsen var nemlig d e n n o r s k e K o n g e H a a k o n H a a k o n -
s o n optraadt som Kongens Fjende, og navnlig gjorde han 1256
et Hærtog mod Halland. Kristoffer vilde ikke slutte F red
med ham, uagtet Sæland, Laaland og Skaane var i Oprør,
idet de saakaldte Kotkarle (Fæstebønder og Smaafolk) rasede
mod de gejstlige og verdslige Herrer. Næste Aar udbød
Haakon Leding over hele Norge, sejlede ind i Øresund og
lagde sig 26. Juni uden for Kjøbenhavn i R æ v s h a l e d y b e t ,
hvilket vakte stor Forfærdelse. 29. Juni kom Kongen til
Kjøbenhavn ledsaget af Erkebiskøppen, F y rst Jerm er af Rygen
og flere Stormænd, og Haakon gav en F rist af 6 Dage, i
hvilken han vilde føre Underhandlinger, inden han skred til
Angreb. Den personlige Forhandling mellem Kongerne førte
til et ønskeligt Resultat, idet de efter nogen Vaklen ikke
’) S. R. D. V. 595: Item quod non introm isit eum in Kopman-
hawen post pugnam de Skelflskør. Jfr. Suhm X. 221. 2) Kbhvn.
i Middelaldren S. 64—65.