15 / 376
Undsæ ttes fra Norge 1259. T rues af en svensk Flaade 1261. 9
En tro fast Yen havde Kristoffer I i sin gamle Modstander
den norske Kong H a a k o n H a a k o ns on , der ikke havde
glemt F orliget fra 1257. Ved Rygtet om Jerm ers Angreb
drog han med en Flaade mod K jøbenhavn, hvor han kom
m idt i J u l i 1) ; men da var Jerm er dragen hjem. Hvis Sagaen
her er paalidelig, tra f han i Kjøbenhavn, der saaledes igen
var kommen i Kongemagtens Besiddelse, Enkedronning M ar-
grete. Ved Malmø tog han et Skib, som tilhørte Erkebispens
Broder, og paa hvilket der befandt sig nogle M æ nd , der
udgav sig for Købmænd, men blev genkendte som Danske,
der havde væ ret paa Jermers P arti. Kongen lod nedsætte
en Domstol af Danske, og da de blev overbeviste som Rans-
mænd, dømtes de fra Livet. I Kjøbenhavn meddelte E nk e
dronningen Haakon, at hun havde slu ttet Forlig med de
holstenske Grever og altsaa ikke behøvede Nonuændenes
Hjælp, hvorover Kongen blev fornærmet og ytrede, at det
var h u rtig t de Danske havde skiftet S ind ; dog skiltes han
og Dronningen paa venskabelig M aade, idet de vesklede
Gaver.
Aar 1261 var ligesaa uroligt som 1259, og Enkedron
ningen laa med Hæren i det sydlige Sønderjylland. D et var
en af Aftalerne 1256 imellem den norske og danske Konge,
at den norske Kongesøn Magnus skulde ægte E rik Plov-
pennings D atter Ingeborg, og nu kom en Sendefærd til Jylland
fo rat afhente denne. Men da Dronningen svarede, at hun
havde andet at tænke paa end Bryllup, aftalte Normændene
med Prinsessen, der opholdt sig i et K loster nærved Horsens,
at hun skulde følge med til Norge, hvilket ogsaa skéde. I
de samme Dage var den svenske B i r g e r J a r l , der selv havde
bejlet til Ingeborg for sin Søn Valdemar, med en stor Flaade
kommen udenfor Kjøbenhavn 2), hvorfor man i Mistillid til
') P. A. Muncli: det norske Folks Historie V. 177—79. Haakon
Haakonsons Saga Kap. 261.
2) Anno 1261 Birgerus dux Sve-
corum venit Kopmanliafn cum exercitu magno. S. R. D. I. 246,
V, 570.