Previous Page  20 / 376 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 20 / 376 Next Page
Page Background

14

Tilstand i det lode Aarhundrede.

D e t l 3 d e A a r h u n d r e d e viser saaledes Kjøbenhavn som

et vigtigt Punkt i Riget. Fjendtlige Angreb rettes stadig,

mod Staden; dø nordtydske Stæder anser den allerede 1248 for

en saa betydelig Medbejler til Handelen i Øresund, at de

aldeles lægger den øde; de danske Konger trag ter alle efter

at faa den tilbage til Kronen, og dens Beliggenhed viser sig

saa heldig, at vigtige Møder kan afholdes her. Selve Byen

er endnu kun af ringe F olketal; vel synes dens Omfang ved

Aarhundredets Slutning i det væsenlige at være det samme

som det fandtes i Kristian IV’s Tid, men Bebyggelsen var

kun liden udenfor den Del, der laa omkring Gammeltorv.

Kun paa Markedets Tid udfoldedes større Liv blandt Stadens

Borgere, naar de fremmede Købmænd samledes i Boderne

ved Nikolaj Kirke, paa Bremerholm og langs Stranden, og

n aar F iskerne fo s s e d e deres rige Ladninger. Udenfor denne

Tid har Borgerne næppe tag et stor Del i den almindelige

Handel, men det politiske Liv har dog ogsaa blandt dem

til sine Tider strømmet frisk, og naar Rigets F jender lagde

sig udenfor Havnen, har Borgerne ikke vægret sig ved at

forsvare deres Stad med Vaaben i Haand. Ogsaa naar det

gjaldt Fædrelandets Interesse ligeoverfor den Gejstlighed,

der ofte, verdslig set, optraadte som dets Fjender, stod

Borgerne sikkei't paa Kongens Side, til hvem de ønskede at

overgive deres Sted.

Deres egne Interesser maatte ogsaa

netop lede dem til denne Side, ti Biskoppens Herredømme

var despotisk og indrømmede saa faa F riheder som muligt,

medens de under Kongens Regering vilde opnaa samme

F riheder som andre Købstæder, en blomstrende Handel,

kommunal Selvstyrelse og Associationsfrihed. Iøvrigt frem­

stiller Kilderne os meget lidet om de indre T ilstande. Af

gejstlige Stiftelser fik Staden i Løbet af Aarhundredet, for­

uden Domkapitlet ved den gamle F rue Kirke, endnu 3 Sogne­

k irk e r, St. Peders, St. Klemens og St. N ikolaj, 1238 et

Graabrødrekloster og i Aarhundredets sidste Aar Helligaands-

hus, et Plejehus for Syge, ligesom St. Jørgens Hus udenfor