26 / 376
2 0
Krigsuroligheder 1362.
Det var im idlertid ikke langt fra at K jøbenhavn dog
1362 var bleven Krigsskueplads. Lybæk, der havde været
Valdemar A tterdags Forbundsfælle ved Samlingen af det
danske Rige, følte sig h aardt skuffet ved Kongens ringe
Taknemlighed i Henseende til Handelen paa Skaane, og da
Valdemar 1361 havde ødelagt Visby paa Gulland, blev L y b æ k
med de andre Hansestæder hans aabenbare F je n d e , der i
Foraaret 1362 sendte en stæ rk t udi'ustet Flaade ind i Øre
sund. Dennes Maal var egentlig Kjøbenhavn, men da man
ventede en svensk-norsk Flaade, vendte man sig først mod
Helsingborg, som blev belejret i 12 Uger, uden at den svenske
Konge sendte Hjælp, og da Kong Valdemar fratog Hanse-
stæderne 12 store Skibe, fulde af P roviant og Krigsmateriel,
maatte den øvrige Flaade vende hjem med u fo rrettet Sag.
Den lybske Høvedsmand, Hr. Johan W ittenborg m aatte bøde
med Livet, men et senere
ly b S K .
Sagn h ar saaledes forvansket
Omstændighederne, at det lader ham erobre Kjøbenhavn,
hvor han blev saa indtagen i Dronningen, at han gav hende
Bornholm for en Dans x).
Den 9. April 1363 foregik en i sine Følger vigtig Be
givenhed, idet Kong Valdemar højtideligholdt sin 10-aarige
D atter M a r g r e t e s B ry l l u p med den norske Kong Haakon 2).
De var allerede blevne trolovede i Kjøbenhavn i F o raaret
1359 med stor Højtidelighed i Overværelse af de højeste
gejstlige og verdslige Stormænd, hvor Haakon med sin F ader
Kong Magnus Smek og dennes Dronning Blanche allerede
ifølge en Aftale med Valdemar skulde have indfundet sig i
Julen, hvilket dog ikke blev til noget. Haakon nødtes im id
lertid 1361 til at hæve Forlovelsen med Margrete og maatte
forlove sig med Elisabeth, en D atter af Grev Gert i Holsten,-
der sidst i Aaret 1362 fra Travemynde sejlede til Kalmar
1) W. M antelsi Hanseatische Geschichtsblåtter. 1.114—22. 2) P. A.
Munch: Det norske Folks Hist. 2 Hovedafd. I. 654, 655. 709,
734—35.