Slottets Ødelæggelse 1369. H ertug Albrechts Besøg 1376.
23
■at Helsingborg var in d ta g e t*), skulde der ufortøvet sendes
Stenhuggere til Kjøbenhavn, saaledes a t Lybæk sendte 20,
Stralsund 10, Rostok 8, Vismar 5 og Greifswalde 4 2). ilv a d
disse skulde der er let at begribe: S lottet maatte nedbrydes,
da de tydske Tropper altsaa havde en anden Fæstning ved
Øresund i sin Magt, hvilket var Betingelsen for Kjøbenhavns
Ødelæggelse. De stridende P a rte r var imidlerti'd kede af
Krigen og 30. Nov. 1369 sluttedes F reden i S tralsund paa
ydmygende Betingelser for Danmark, navnlig ved Skaanes
Overdragelse paa 15 Aar til Hansestæderne; Kjøbenhavn
kom derved tilbage til Kongen. Det berettes i Dronning
Margretes Brev af 7. Dec. 1375, at Slottet da var aldeles
ødelagt og jevnet med Jorden (solotenus prostratu s et fun-
ditus dem olitus)3) ; dette er altsaa sket mellem 13. Juli og
30. November, uagtet Helsingborg ikke blev indtaget denne
Gang. Formodenlig er Kjøbenhavns Slot nedbrudt ved de
første Forsøg paa F redsunderhandlinger, for at det i det
mindste i længre Tid kunde være uskadeligt for de tydske
Interesser.
Da Valdemar A tterdag tløde 1375, kom Kjøbenhavn
tilbage til Roskilde Bispestol. Om det ny Kongevalg var
der nu længre Forhandlinger, og da Oluf 3. Maj 1376 var
bleven udvalgt til Konge i Danmark, fremkaldte dette stor
Misfornøjelse hos H e r t u g A l b r e ch t af Meklenborg paa hans
Sønnesøn Kong Albrechts Vegne af Sverig. Da Hansestæderne
im idlertid havde sluttet sig til Kong Olufs P arti, drog han
i Eftersommeren med en stor F laade til Kjøbenhavn og
sluttede den 21. September 1376 et Forlig med de danske
Stormænd, hvorved der forbeholdtes hans Sønnesøn en
’) Helsingborg var nemlig gaaet
tabt,
og blev nu belejret anden
Gang (se Recesse der Hansetage II. 30).
2) K. D. I. 91.
3) K. D. I. 115.