28 / 376
22
Stadens Ødelæggelse 1368.
brydes og ødelægges. En Flaade sendtes nu ind i Øresund
og i n d t o g og ø d e l a g d e K j ø b e n h a v n 2 Maj; Helsingør,
Nykøbing, Falsterbo, Skauør led samme Skæbne, Amager og
en stor Del af Sæland plyndredes.
I Kjøbenhavns Kapitels
Nekrologium har en samtidig optegnet under 2. Maj: „1368
ødelagde Tydskerne Kjøbenhavns Stad i Bund og G rund“ x),
og Mindet herom haves i den en halv Snes Aar efter for
fattede Jordebog, der omtaler den øde Del af Staden (villa
desolata) 2).
Slottet blev nu besat af de tydske T ropper
og ved en Hansereces af 24. Juni bestem tes d er, at hvis
man kom til at rømme Sæ land, skulde S lottet først ned
brydes. men hvis man vedblev a t være Herre i Landet, skulde
dette først ske, naar man havde faaet en anden Fæstning.
Med Hensyn til Overbefalingen over Slottet, skulde Iløveds-
mændene for de forenede Magters T ropper kaste Lod om,
hvem der skulde være Høvedsmand her. Paa samme Tid
er der Tale om Betalingen for de Skibe, der var købte til
at sænke i Dybet forat ødelægge Indløbet til Havnen. I en
følgende Reces af 8. Oktober vedtoges det, at S lottet skulde
vedblive at bestaa og fremdeles holdes b e sa t, saaledes at
enhver Høvedsmand underholdt sine Folk 3).
Kort efter faldt im idlertid Helsingborg, inden 21. Okt.,
og nu holdt man det ikke mere for nødvendigt at bevai'e
Kjøbenhavn som en fast P la d s 4) ; Slottet blev ødelagt, hvilket
bestem t ses af en Skrivelse fra H ertug A lbrecht af 11. April
1373, hvori han klager over at Lybækkerne havde sveget
ham, idet de havde lovet ham alt hvad de erobrede i D an
mark, undtagen alene Kjøbenhavns Slot, der skulde nedrives,
hvilket ogsaa var sket, medens Hansestæderne paa den anden
Side mente at han ikjte havde hjulpet dem nok °). Straks
blev S lottet dog ikke nedbrudt, ti en Hansereces at 13. Juli
1369 bestemte, at ligesaa snart der kom Undei’retning om,
K.
D. II.
10.
2)
K.
D. I.
109. 3) K.
D. I.
91.
II.
22.
4) Han-
seatische Geschichtsblåtter I.
131—32.
5) K. D. II.
23.