Dronning Margretes Bryllup 1363.
21
for at fuldbyrde B rylluppet. Men M odvind drev Skibene i
Land, sandsynligvis paa Bornholm , hvor E rkebisp en af Lund
hold t B ruden fast under P aaskud af, at han vild e hindre
K ong H aakon i at begaa en Synd, id et E lisab eth var Mar-
grete saa nær beslæ gtet at deres Æ gteskab vild e være indenfor
de forbudte Grader, da T rolovelse ansaas som en ligesaa
nær F orb in d else som Æ gtesk a b .
M edens hu n ikk e kunde
komme v id ere, slu tted e Valdem ar hurtig et Forbund m ed
K ongerne M agnus og Haakon og B ryllup p et stod i H ast paa
Varberg i H a llan d , m edens den egen lige F est ovennæ vnte
D ag h old tes i K jøbenhavn , h vilk et de island ske Annaler
kalder „et stort H o f“. D et antages, at M argrete fik Skaane,
H alland og B lek in g i M orgengave, hvilke Landskaber dog
allered e var erobrede af Valdem ar, men d et var i saa F ald
en Stad fæ stelse paa hans B esidd else af dem. A f den største
B etydnin g for Nordens F o lk b lev d og d ette G ifterm aal derved
at d et blev A arsag til Kalm arunionen.
N ogle F orfattere
udsiger, at under F estlig h ed ern e døde K ong M agnus’s D ron
n in g B lanche i K jøbenhavn, men d ette er urigtigt, da hun
først døde. flere M aaneder efter i N orge. Endnu 11. Maj
var K ongen i K jøbenhavn, hvor han fra S lo tte t daterede en
Sk rivelse til H ansestæ derne, ved hvilk en L ejlighed V ikko
M oltke nævnes som H øvedsm and p aa Slottet, hvilken S tillin g
han ogsaa havde beklædt Aaret i F orvejen *).
1 36 8
slu tted e Hansestæderne, K ong A lbrech t af S verig,
H ertugerne af H olsten og M eklenborg et fr y g telig t Forbund
im od Danm ark, paa samme Tid som den nørrejydske A d el
v iste den M angel paa Fæ d relan d skæ rligh ed at den gjorde
Opstand og derved rakte Haand til den paatænkte D elin g af
Fæ drelandet. Man ser hvor ub eh agelig K jøbenhavns T il
væ relse var for H ansestæ derne i den B estemm else i deres
T raktat med H ertugen af M ek lenb org, hvem Sæ land, Møn
og F a lster skulde tilfald e, at K jøbenhavns Slot skulde ned’) Sartorius: Gesch. der Hanse II. 507, 519.