Tilstanden under Tydskernes Herredømme.
19
Den Tilstand, hvori Byen nu havde væ ret i en Snes
Aar, v ar næppe misundelsesværdig. Det ses af en Mængde
Klager fra tydske Stæder, navnlig Greifswalde, Rostok og
Strulsund, hvorledes Markvard Stove den ældre og Markvard
Stove den yngre, der betegnes som hins Farbroder, udplyn
drede og fortrædigede de fremmede Købmænd, d er kom til
Danmark, og flere Gange omtales Udplyndringer i Kjøben
havn udførte baade af Markvarderne selv og deres Befalings-
mænd , navnlig Heyne Hund B rokdorf, Eggert Brokdorf og
Woldenberg. Hvorledes Stadens Fo rho ld h ar væ ret under
disse fremmede Magthavere, derom tier Kilderne, men hele
Danmarks Klage gav sig tilkende i de bekendte latinske
Yers, der begynder saaledes:
Geme, plange mæsto more
Dole rosa Dacia o:
Suk og klag med sorgfuld Mine
Kummerfulde Danmarks Rige,
og giver en ynkelig Beskrivelse af de tydske H errers Volds-
herredømme, de tydske Sæders Indtrængen og Folkets Forfald.
Uagtet Kjøbenhavn saaledes i lang Tid saa godt som var
en fremmed By, stadfæstede dog Kong Valdemar Bogerne 1341
alle de F r i h e d e r og Naadesbevisninger, som de havde mod
tag et af hans Forgængere, hvad enten de havde Brev derpaa,
eller ikke; han lægger til, at det er til Tak for den Redelig
hed og Uforsagthed, som Raadet og alle Borgerne havde vist
imod Kongen og hans Tilhængere 1).
I de følgende Aar opholdt Kongen sig her af og til,
saaledes 24. Juni 1347 og 3. Maj 1348 2).
Det nævnes flere Steder, at Kjøbenhavn 1362 blev øde
lagt af Hansestæderne, men dette er en Forveksling med
hvad der foregik 6 Aar efter 3).
') K. D. I. 78. 2) Regesta 2299 og 2309. 3) Ogsaa nævnes 1361
■*(S. R. D. I. 134. VI. 226), men disse ny Kilder har ingen Værd
i saa Henseende; gamle samtidige Krøniker kender ikke denne
Ødelæggelse. Se herom P. A. Munch 2. Hovedafdeling I.
7?"
3*