21 / 376
Fredsmøder 1308 og 1309.
Bondeopstand 1313.
15
Staden ogsaa var t i l . dengang. F lere Klostre fik Staden ikke
førend mod Slutningen af Katholicismen, hvilket tyder paa
at den først mod den Tid eller efterat den var bleven
Residensstad, som Købstad b etrag tet, h ar opnaat nogen
større Betydning. Det var egenlig kun F rygten for, hvad
den kunde blive, naar den kom i Kronens Eje, der frem
kaldte Lybæks Had og gentagne Forsøg paa Ødelæggelse.
Det ny Aarhundrede blev ikke roligere for Kjøbenhavn
end det foregaaende. Under 1306 fortæ ller Ilvitfeld efterat
have om talt Normændenes Angreb p aa Taarnborg ved Korsør:
„Samme Aar forsøgte de Norske deres Lykke for Kjøbenhavn,
men bleve tilbageslagne og tinge ingen Landgang. “ Herom
har andre K ilder intet, saa Hvitfelds Fortæ lling maa staa
ved sit Værd.
Den langvarige Krig med Norge nærmede sig dog sin
Ende; 29. Avgust 1308 sluttedes F r e d s p r æ l i m i n a r i e r n e i
Kjøbenhavn og næste Sommer 1309 den egenlige F red ved
Breve, udfærdigede af begge de stridende Konger 1. og 17.
Juli, ogsaa i Kjøbenhavn, ved hvilken Lejlighed en Mængde
norske Stormænd var tilstede; hvem de danske var, vides
ikke. 3 Dage efter udstædtes ogsaa her Fuldmagt, i Kong
E riks og den svenske Kong Birgers Nærværelse, fra den
norske Hertug Magnus (senere Kong Magnus Smek) til Bi
skoppen af Viborg, P rovst Johannes i Odense og den danske
Adelsmand Ingvar H jort til paa hans Vegne at fæste den
norske Kong Haakons D atter Ingeborg. Den norske Kong
Haakon opholdt sig ogsaa her i længre Tid *).
1313 nærmede Krigen sig a tte r til Kjøbenhavn, ti i
dette Aar afbrændte en af de nordtydske Stæder udrustet
Flaade Helsingør, Amager og Skanør, og samme Aar har en
B o n d e o p s t a n d hæ rjet Sæland, idet gamle Krøniker fortæ ller :
„Kongen lod mange Bønder hænge ved Kjøbenhavn 2) “.
J) P. A. Munch: det norske Folks Historie. VI. 499—501, 508—
21,
541,
545. 2) S. R. D. I. 190. II. 176, VI. 222, 520.