Previous Page  11 / 376 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 11 / 376 Next Page
Page Background

Angreb af en norsk Flaade 1257. Urolig Stemning.

5

alene slu tted e en Overenskom st, men endog et V enskabs- og

F orsvarsforbund.

D e tte U d fald , siger Haakon Haakonsons

Saga, behagede alle, undtagen E rkebisk oppen og F yrst Jermer.

Haakon gik i L and og drak med Kristoffer i hans T e lt og

denne var næste D ag Gæst paa den norske F laad e, ja der

blev et saa fuldkomm ent V enskab, at den danske K onge

sagde, at han vild e være Haakon i Søns Sted, m edens denne

loved e at være som en F ader im od ham, og i F rem tid en

vild e de gen sid ig hjæ lpe hinanden im od alle F jender 1).

8.

Ju li var K ristoffer endnu i K jøbenhavn, da han i F ru e K irke

i E rkebiskop Jakobs, B iskop P ed er B angs og m ange andre

ansete P ersoners Næ rvæ relse stadfæ stede O prettelsen af S.

K lara K loster i R oskild e 2).

I disse Aar var S t e m n i n g e n i K jøbenhavn, ligesom

overalt i R iget, vistn ok m eget urolig, og at man ikk e ube­

tin g et var tilfred s med det g ejstlig e H erredømm e viser d et

Overgreb, B orgerne begik, id et de hæ ngte en D egn paa hans

D ø r sto lp e ; han havde rig tig n o k b egaaet R ø v e r i, men der

blev a llig ev el

1 2 5 8 paalagt G erningsmændene en haard

B o d 3).

Sid stnæ vn te Aar h old t E rkebisp en et K o n c i l i u m i

K jøbenhavn, hvor han bandsatte alle G ejstlige og V erdslige,

som paa nogen Maade søg te at læ gge H indringer i Vejen

for den berygted e V ejle K on stitu tio n , ifølge hvilk en hele

L andet skulde b elæ gges med In terdikt, hvis nogen B iskop

blev fæ n gslet eller led anden vold elig Medfærd.

F orh old et

m ellem Kongen og G ejstligheden var da i højeste Grad spændt,

og den sidste m ente med R ette at den v erd slige M agt havde

M idler n ok til at hævde sin M yndighed, hvor im od den selv

*) P. A. Munch: det norske Folks Historie V. 168—71. Haakon

Haakonsons Saga Kap. 293. Nogen Fredslutning i Kjøbenhavn

mellem Danmark og Sverrig fandt ikke Sted i dette Aar,

hvilken Antagelse hidrører fra en Fejlskrivning af Hamsfort,

C. Anuerstedt i det Letterstedtske Nordiske Tidsskrift I. 92.

2) S. R. D. V. 529. 3) Se Kbhvn. i Middelaldren S. 127.