Ødelægges af Lybækkerne 1248.
3
Konges Lyst til Staden gik saa vidt, at Biskop Niels Stigsen
maatte flygte 1247, og Kongen var nu i nogle Aar i Be
siddelse af denne faste Plads, der var af stor Yigtiglied for
Ø jeblikket, da han var indviklet i Krig med sine Brødre,
p aa hvis P a rti Lybæk stod. 1248 løb en l y b s k F l a a d e
under Anførsel af Borgmester Alexander von Soltwedel ind
i Sundet og indtog Kjøbenhavn. Slottet, Byen og de omkring
liggende Landsbyer gik op i Luer tilligemed K irkerne, efter
at de sidste var plyndrede for Helgenlevninger, Bøger, P rivi
legier og Prydelser. Da det omtales, at mange Gejstlige
toges til Fange, b ar Staden sikkert først overgivet sig efter
et ta p p e rt F orsvar. Kongen fik im idlertid Nys om Angrebet
og kom tidlig nok til at kunne fratage Lybækkerne 4 Skibe,
der var ladede med Bytte, men en stor Del førte de dog
med sig, hvilket ses af de K rav paa Godtgjørelse, med
hvilke Biskoppen i Roskilde siden fremkom, idet han gjorde
gældende, at Lybækkerne havde angrebet gejstlig Ejendom,
og derfor var hjemfaldne til Kirkens Band *). Paa samme
Tog afbrændte Lybækkerne ogsaa Stralsund, og det hedder,
at dens Træhuse efter den Tid erstattedes med S tenhu se2).
De kjøbenhavnske Huse var sikk ert ogsaa da af Træ, men
det varede vist ikke saa k o rt en Tid, inden man her opførte
dem af mere ildfast Bygningsemne. I Slutningen af A aret
blev Kongen forligt med sine Brødre og 28. April 1249 op
holdt H e r t u g A b e l sig i Kjøbenhavn (apud Commanna-
fa n th ), da han udstædte et Beskyttelsesbrev for Esrom
Kloster 3).
K r i s t o f f e r d e n F ø r s t e fik straksv efter sin Regerings-
tiltrædelse at føle, at han ikke havde Roskilde Biskop til
Ven.
1252 søgte han at indtage Skelskør, der af Kong
Abel v ar pantsat til Henrik Æ m eltho rp , men denne gjorde
!) K. D. 1. 13— 15. S. R. D. 1. 168, 370, II. 168, 387, 526, 630.
III. 311, IV. 283. Kbhvn. i Middelaldren S. 30. 2) Sulim X.
103- -04. 3) Thorkelins Dipl. I. 169.
1*