14 / 376
8
Staden erobres af Fyrst Jerm er 1259.
kilde Stift (nemlig Ryboerne), som havde nedbrudt S lottetr
hvis de ikke genopførte det og godtgjorde Biskop P eder
Bang den Skade, han havde l i d t 1). Hvorledes Biskoppen
drog ind i Kjøbenhavn med den fjendtlige Hær, ser vi af
et Brev, som er udstædt 1264 af Hertug E rik af Sønder
jylland 2), hvori det hedder, at h a n , Hertugen, og Jermer
havde med en Hær træ ng t ind i Roskilde Stift, at han havde
fundet Biskoppen i en Afkrog af hans Bispedømme, hvor han
opholdt sig af F ry g t for Kongen, og ført ham tilbage til
hans Slot, som kaldes Køpmanhafn, men at han var uskyldig
i at Hæren blev samlet og Krigen begyndt. Dette var selv
følgelig kun sandt paa den Maade, at Biskoppen ikke selv
havde kommanderet Tropperne.
Kong Kristoffer h ar vistnok ført en Hær mod Sæland,
ti 15. April var han i Taarnborg ved Korsør, hvor han ud-
stædte et Brev, men maa være gaaet tilbage til Ribe, hvor
han mest havde opholdt sig i de seneste Maaneder; her
døde han 29. Maj 1259 pludselig, forgivet af Provst Arnfast.
Enkedronningen opbød vel de sælandske Bønder til Lande
værn, men de nedsabledes i et blodigt Slag ved Nestved 14.
Juni. Det hedder i Anklageskriftet mod Biskoppen, at der
faldt henved 10,000 Mand, og at Biskoppen, der ledsagede
Jerm er, havde sagt, a t de faldne var uværdige til kristelig
Ligbegængelse, hvorimod Rigets F jender skulde have en
passende Jordefæ rd, hvilket tilligemed flere andre Træk
viser, hvorledes denne Mand, der hørte til Rigets fornemste
Æ t, i blind Fanatisme aldeles havde tab t Herredømmet over
sig selv og forfulgte In terdik tet til dets yderste Konsekvenser.
E fter dette Nederlag sattes Erkebispen paa fri Fod, men de
ved Nestved faldne Bønder erklæredes paa Roskilde Lande
mode for faldne paa deres Gerninger som Kirkens F jender 3).
V) K. D. I. 22—23. 2) Kjøbenhavnske Selskabs Skrifter VI. 220.
3) S. R. D. V. 612, 613.