Tydskernes egennyttige Formaal.
149
da have været for den blodige Hævn, han vilde tage over
den Adel, hvem de tillagde Skylden for den bitre Tilskikkelse,
der nu truede dem. Ambrosius Bogbinder, Hans Bøse, Niels
Tøndebinder, dem trode de vel paa, men deres Magt laa
jo indenfor Byens Mure og kunde ikke strække sig videre
end til, hvad Borgerne selv vilde yde x).
Udsigterne for de 2 Stæder blev ogsaa i flere Henseender
snart ringere; Wullemvewer, den egenlige Leder i hele denne
Bevægelse, saa sig i September nødt til at træde ud af
Lybæks Raad og maatte faa Aar efter lade sit Liv for
Bøddelens Økse. Fra ham var ingen Hjælp mere mulig, og
i Lybæk vendte Stemningen sig ikke længe efter. Det eneste
Haab blev Nederlandene, der styredes af Kejser Karls Søster
Maria,"'Kristiern II’s Svigerinde. Hvis Borgerne havde vidst,
hvad vi nu véd, at deres tydske Venner allerede i Juni
1535 havde tilbudt den engelske Konge Varbei’g, Malmø,
Landskrone, Kjøbenhavn og Helsingør, hvis han vilde hjælpe
dem til Herredømmet over Danmark, havde de næppe under
kastet sig den kommende Trængselstid, de havde sikkert sluttet
sig til Kristian III. og Rigsraadet og hjulpet disse med at
afkaste det tydske Aag. Men de var slagne med Blindhed,
og stolede idetmindste paa, at det var Evangeliets Sag, der
kæmpedes fo r 2).
De belejrede havde i Tide provianteret sig med alt
Kvæg fra Omegnen, ligesom Amager længe var dem et godt
1 Byens Vaabenforraad var ikke ringe. L en Optegnelse staar
følgende: „2 Jærnslanger, hver 20 Fødder (Fod), 2 støbte Felt
slanger, 10 Hovedstykker, 20 Halvslanger, 15 Falkenetter,
100 Hager, 100 bømiske Rør, 1000 Spyd (Spedsse), 500 Helle
barder, 37-2 Læst Bøssekrudt, mange Bøsseklodér (Kanonkugler),
en Kiste med Sølv og Guld; heraf bjerget en Halvslange og
ikke mere“. Denne Optegnelse bagpaa det K. D. IV. 451 nævnte
Dokument om Borgernes Beslutning paa Rodemaalsstevnet
1530 (Geh. Ark. Reg. 30 Fase. 1, Nr. 6) maa skrive sig fra en
Tilhænger af Ambrosius.
a) Paludan Muller Grevens Fejde
II. 148 flg. Geh. Ark. Aarsber. IV. 5—6.