153 / 376
boi-t fra Fyn i Marts forat komme Skaane til Hjælp, men
samtidig gik Johan Rantzau over til Fyn. Nu var gode
Raad dyre; indtrængende bad Jørgen Wullenwewer Albrecht
om at rejse, og 8. April forlod han endelig Rostok med sin
Gemalinde, sit Hof, sine Jagthunde men kun med 40 Ryttere og
en Fane Knægte1). Fra Nykøbing drog han til Næstved,
hvor han mødte Greven af Hoya, der havde ladet Tropperne
vende om igen til Fyns Undsætning. Fredagen før Paaske-
marked eller Fredagen før Jubilate (16. April) betegnes
som den Dag, han holdt sit Indtog i Kjøbenhavn, hvor
Greven gav ham B i s p e g a a r d e n , men ikke Slottet, til Bolig,
ej heller fik han den Del i Regentskabet, han havde ventet;
Kristoffer var uvillig og vilde kun nødtvungen give Slip paa
sin Magt; den skaanske Adel søgte nu endog at vinde ham
for Hertug Kristian, idet den forsikrede om, at den aldrig
vilde være Hertugen og Lybækkerne undergiven.
8.
Marts 1535 hyldedes Hertug Kristian til Danmark
Konge i Viborg; i Fyn gik hans Hær frem, men Hertug
Albrecht forblev paa Bispegaarden. Wullenwewer trængte
paa, han maatte nødvendig til Fyn, selv Greven opfordrede
ham, men han kom først dertil et Par Dage før Katastrofen,
Slaget paa Øksnebjerg 11. Juni, og maatte tilbage samme
Vej han kom. Den fælles Skade forenede Rivalerne, og
19. Juni udstædte han og Greven i Samling et hæftigt Op-
raab til Borgere og Bønder om at vise den yderste Mod
stand, bad dem betænke, at naar Hertugen af Holsten vandt
Sejr, blev der ingen Ende. paa Skatning, Plage, Røveri,
Mord, Halshuggelse, Ophængelse, Stejlelse; de vilde blive
nødte til at falde fra den kristelige Frihed, der nu var givet
dem, til en asenlig, ja hundelig Ti'ældom, da de vilde blive
bortbyttede mod Hunde. Den, der udeblev, naar Bavnen
lyste, eller flyde uden yderste N ød, skulde hænges paa sin
Hertug Albrechts Indtog 16. April 1535.
\ 47
*) I D. Mag. III. 305 omtales som hans fornemste Følge hans
Gemalinde og 100 Jagthunde (,,Rakker“).
10
*