148 / 376
142
Herredag i Oktober 1584.
De tære fra mig baade Okse og Ko,
det kan dennem intet klække,
af alt det jeg ejer, vil du mig tro,
de kan ej blive mætte.
Kornet de sende og bort fra mig
til andre fremmede Fugle,
de agte ej hvad jegr haver igen,
naar de haver Næverne fulde.
Eja Danmai'k, slig Sorg og Nød
ere bitre at bide og bære,
jeg mente det var bedre at være slet død
end lade slige Dyr regere.
Naar saadan Dyr i Landene ere fri
og Løven kan dennem ej raade,
da ve de smaa Dyr, der bor udi,
de tages ret plat af Dage.
Naar Ugler blive Høge
og Glenter blive Ørne,
da maa smaa Fugle kvide,
eller Ulven Løve og Ræve blive Bjørne,
smaa Dyr monne de slide.
Jeg ved dig nu Danmark ingen Ting fri
foruden Guds Ord det rene,
de andre staar du ilde udi,
ti bliv hos Gud alene ')•
Grev Kristoffer kunde imidlertid ikke længe glæde sig ved
Eneherredømmet over Kjøbenhavns Slot. Gustav Yasa i Sverig
sluttede Forbund med Hertug Kristian og angreb Halland i
Oktober. Greven sammenkaldte ved samme Tid, i Oktober,
en H e r r e d a g i Kjøbenhavn og fik bevilget alle Kirkers og
Klostres Kostbarheder, men da han tillige forlangte de ade
lige Damers Guldsmykker, blev dette nægtet under det
Paaskud, at Mændene ikke havde Rettighed over deres
Hustruers og Børns Smykker, og at i alle Lande var Fruer
og Jomfruer forskaanede for saadanne Ydelser. Da kom
’) Meddelt af C. Molbech i hist. biografiske Samlinger 121—22.