144 / 376
138
Staden overgiver sig til Grev Kristoffer.
Tjeneste paa Kong Kristierns Vegne. De paaberaabte sig en
Fuldmagt af de menige Indbyggere, der var givet og be
seglet af alle Lavs Oldermænd1).
Borgernes Betingelse for Overgivelsen var Kristiern Il’s
Løsgivelse; de var iøvrigt fra først af ikke ret imøde
kommende, da de først svarede paa Grevens Opfordring, at
de ikke vilde overgive Staden, før Kong Kristiern kom løs,
men Greven lovede, at dette snart skulde ske2), han handlede
kun paa Kristiern I l’s Vegne; men hvad Skæbne, der i Til
fælde af en heldig Udgang var beredt denne, ses af, at i
Grevens Overenskomst med Wullenwewer hedder det, at den
fangne Konge skulde overgives til Lybæk, der saa vilde træffe
Overenskomst med ham; med andre Ord: det vilde kun være
efter de haardeste Indrømmelser til Lybæk, at Kristiern igen
kunde bestige sin Trone. Havde Kjøbenhavns Borgere vidst
dette, havde de næppe saa let gaaet i Fælden.
En anden Maade, hvorpaa Kristoffer søgte at vække en
venlig Stemning imod sig, var, at han gav Borgerne Udsigt
til en stor Vinding, idet han nemlig lovede Staden et Bælte
af Land paa en Mils Bredde omkring den. Dette hang
sammen med den Udsigt til at blive en Fristad, hvoi'om
Jørgen Wullenwewer vistnok har oprullet et tiltalende Billed.
I den foran nævnte Vise hedder det3):
De kjøbenhavnske, som med stor Attraa
straks faldt den Greve til Hand,
at de kunde naa den lange Fortaa
en Mil til Land og Vand,
de have derfore af Hungers Nød
ædt Heste, Øg, Katte og Hunde,
mangen der over en ynkelig Død,
der de havde hverken 01 eller Brød
og ej længer holde kunde.
*) K. D. I. 382— 83.
2) Rørdams Monumenta I 105, 370. Krag og
Stephanius 1. 45.
3) D. Mag. I. 254. I Roskilde Aarbogen
(Rørdams Mon. I. 370) omtales ogsaa Løftet om den store
Jordstrækning.