139 / 376
Jørgen Wullenwewers Løfter.
133
at Lybækkerne fik Overmagten i Riget og kunde gøre en
Ende paa Biskoppernes og Rigsraadets Overvælde. Disse
Mænd lovede ham, at naar den lybske Flaade kom i Sundet,
Bkulde Kjøbenhavn og Malmø oveigive sig og lade sig optage
i Hanseforbundet; de vilde dernæst hjælpe til Rigets Er
obring, imod at Adelen blev fordreven og Luthers Lære
indført.
En Yise fra Reformationstiden angav ogsaa Hadet til
Adelen som Hoveddrivfjedren i dette Forbund1):
Jørgen Wullenwewer og Marcus Meyer
begyndte udi Lybæk det Spil,
som de havde lært udi Mynster2),
de vilde der hjælpe til
al Øvrighed at fordelge3),
Guds Ordning saa forvendt,
Fyrster og Adel skulde Verden ikke raade
flere end Sol og Maane baade,
Jørgen Wullenwewer haver det siden bekendt.
Bogbinder og Jøi’gen Mynter
behagede slig Handel vel,
kunde vi blive to Regenter,
vi glemme baade Ed og Skæl,
Guds Ord tage vi til Baade,
Konning Kristierns Sag dertil,
først ville vi for Dannemark raade,
Dannemarks Adel skal der lidet af baade,
at de have trot os vel.
25. Juli afsejlede den lybske Flaade til Nordsøen,
Wullenwewer drog hjem, og ved en Folkebevægelse lykkedes
det ham 14. April 1534 at fjerne saa mange af sine Mod
standere i det lybske Raad, at den Politik kunde sejre, som
han mente var den rette Vej til
at
føre Lybæk til
StorhedenB
Tinde. NDerpaa satte han sig i Forbindelse med den fangne
') D. Mag. 1. 246.
2) Her sigtes til Gendøbernes Oprør.
3) Tydsk vertilgen, ødelægge.