128
Processen mod Hans Tavsen.
Madding ud , der kun blev greben med altfor stor
B e re d
villighed.
Ifølge Herredagens Bestemmelse blev al Magten lagt i
Rigsraadets og Prælaternes Hænder. Disse sidste
fremkom
med en Klage over Hans T a v s e n , fordi han i et Skrift havde
kaldt Biskopperne Tyranner, Bedragere og deslige. Der
næst klagede Biskop Joakim Rønnov særlig over ham, fordi
han med sine Tilhængere havde befattet sig med alle Kjøben
havns Kirker og navnlig med Nikolaj ; kort i Forvejen havde
han været stævnet til Kapitelshuset for Biskoppen og nogle
Rigsraader, hvor han havde tiltalt førstnævnte med nogle
efter dennes Mening „haanligé og hovmodige Ord“ , for
hvilke han ogsaa skulde staa til Rette; desuden blev Billed
stormen i Frue Kirke fremdragen paa ny og Tavsen beskyldt
for at være den rette Ophavsmand dertil. Kunde dette sidste
bevises, var det en farlig Sag, der kunde koste ham hans
Hals. En lige saa farlig Anklage rettedes imod ham for
Kætteri, nemlig for vrange Meninger om Nadverlæren, hvilket
Spørgsmaal efter Lovene iøvrigt ikke kunde afgøres uden
af
en gejstlig Domstol, men netop blev fremdraget her, da
Lutheranerne paa Herredagen 1530 saa lydelig havde paa-
beraabt. sig selve Menigheden som det rette Værneting i
kirkelige Sager.
Det var en talrig Forsamling, der 14. Juli 1533 var
forsamlet paa R a a d h u s e t forat afsige Dommen over Hans
Tavsen, nemlig foruden 17 Medlemmer af Rigens Raad
Biskop Joakim Rønnov, formodenlig ledsaget af et talrigt
gejstligt Følge, Kjøbenhavns 4 Borgmestre og 12 Raadmænd,
de 4 Borgmestre og nogle Raadmænd fra Malmø og endelig
en Repræsentation fra Borgerskabet bestaaende af u d v a l g t e
f r a h v e r t R o d e m a a l ; det var navnlig for disse sidstes Skyld
at Kætterspørgsmaalet blev fremdraget, og Sagen sattes i
Scene ifølge hint ovenfor nævnte ældre Forlangende af Prædi
kanterne om en Disputats i Menighedens Nærværelse. Det
.var Povl Helgeseri, der atter her fremtraadte som det gamles