133 / 376
Herredag 1533.
127
i Kristiern II. saa Evangeliets Forkæmper, og gom nu med
Harme saa Katholikkernes og Adelens voksende Magt, for
beredte sig sikkert paa den Hævn, som man mente ikke
vilde udeblive og for hvilken Timen ogsaa snart oprandt.
V, Kjøbenhavn i Grevefejdens T id 1),
Efter Fredrik I’s Død, der indtraf ikke et Aar efter
Kristiern II’s Fængsling, 10. April 1534, kom atter b lo d ig e /
Tider for Landet, der fremkaldte en Trængselstid for Kjøben
havn , som denne By hverken før eller senere har oplevet.
Den Herredag, der fra omtrent 8. Juni til 17. Juli 1533
var samlet i Kjøbenhavn2) forat vælge en ny Konge, kunde
ikke blive enig og udsatte Yalget et Aar, i hvilken Tid
Rigsraadet skulde styre Riget. Den kirkelige Bevægelse, der
under Fredrik I. havde givet Reformatorerne saa stor Frihed,
truede med at stanses ved den af Herredagen vedtagne Be
stemmelse, at kun de katholske Biskopper kunde beskikke
Præster. Man kan saaledes nok tænke sig, at de Tilhængere,
den fangne Kristiern II. endnu havde tilbage, og det evan
geliske Parti, der havde alt at frygte af en katholsk Reak
tion, foruden den store Masse, der ikke var bevæget af hine
Ideer, men for hvem Adelens Nedstigning fra Magten var et
ønskeligt Formaal, at hine 3 Partier kun syntes ilde om
den daværende Tilstand. Det, er let at* fiske i rørt Vande,
og Lybæks Borgmester Jørgen Wullenwewer kastede her en
1) Om Grevefejden findes en saa fortrinlig Fremstilling i Paludan
Mullers Grevens Fejde, at der kun ved enkelte kjøbenhavnske
Forhold har været Anledning til at søge en fyldigere Skildring
efter Kilderne.
2) Om denne se A- Heises Afh. i Hist. Tidsk.
4 R. III. 222—517.