132 / 376
126
Kristiern II’s Fangenskab 1532.
kloge Raad fandt vistnok Bifald, og Kjøbenhavn slap f°r
se et Blodbad indenfor sine Mure, der, selv om Borgerue
ikke deltog deri, dog vilde være gaaet ud over deres Liv,
Gods og Ejendele.
I dette Aar maatte Kjøbenhavn ogsaa yde sit Bidrag
til at bekæmpe Kristiern II., idet der blev udskrevet et godt
b e m a n d e t Sk i b med 80 væbnede Folk foruden Baadsmænd
og med en Borgmester og en Raadmand til Befalingsmænd1).
Dét vilde have været interessant at se, hvem af de mand
haftige Raadsherrer der saaledes maatte deltage i Toget til
Norge, der næppe havde deres Sympati, men ogsaa for de
andre Købstæder udskreves Medlemmer af Magistraten.
Ved Middagstid den 24. Juli 1532 sejlede en Flaade ind
paa Kjøbenhavns Red under Kanonsalut baade fra den selv, fra
Byens Volde og fra Slottet. Kun et eneste Skib løsnede
intet Skud; det var det, der bevarede den fangne Kong
Kristiern II.. Egenlig fangen var han vel ikke, ti han
havde overgivet sig for at foi’handle med sin' Farbroder
Kong Fredrik.
Samtidig med Kristiern II’s Rejse fra Norge samledes i
Kjøbenhavn en stor Forsamling af Udsendinge fra Neder
landene, Hansestæderne, Prøjsen og Sverig, der mødtes i
H el l i g a a n d s K i r k e , hvor det bl. a. blev besluttet, at den af
satte Konge skulde holdes i Fængsel. Da han ønskede at
komme i Land, svarede man ham, at Staden var opfyldt af
Krigsfolk og de nævnte Herrers store Følge, saa man kunde
frygte for Opløb. Han maatte altsaa blive paa sit Skib, og
en Uges Tid efter førtes han til sit Fængsel paa Sønderborg
under Paaskud af, at han skulde til Flensborg for at under
handle med Kong Fredrik 2).
Den Forbitrelse, der greb hans Tilhængere over denne
troløse Fremfærd, kom vel ikke til Orde, men det Parti, der
') Ny D. Mag. VI. 128.
2) Ileise: Kristiern II. i Norge 149,
156, 172.