Previous Page  136 / 376 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 136 / 376 Next Page
Page Background

130

Hans Tavsen tages til Naade.

Indrømmelserne og havde tilstaaet „Dannemænds Bøn“ en

Berettigelse, hvorved man tillige havde indrømmet, at Bi­

skopperne var Tavsens rette Dommere, saa laa det meget

nær at prøve . samme Middel endnu engang og ved en ny

„Dannemænds Bøn“ søge at faa Rønnov til at tillade Hans

Tavsen at hlive i Kjøbenhavn, og Rønnov indrømmede derved

ikke andet, end hvad han baade efter Recessen og Dommens

Slutning kunde anse sig for berettiget til; ellers kunde han

ikke anse sig for at være i den fulde Nydelse af sin biskoppe­

lige Myndighed, som baade Recessen hævdede ham, og som

det dog utvivlsomt var Dommens Mening at give ham'41).

15.

Avgust skede denne „Dannemænds fo rb ø n “

Bistrup af Hr. Mogens Gøye, Erik Banner, Mogens Gylden-

stjerne og flere af Adelen, samt Magistraten i Kjøbenhavn

og flere af Menigheden. Det var navnlig Mogens Gøye, der

Dagen i Forvejen skriftlig var gaaet i Kavtion for, at Tavsen

skulde prædike Guds Ord „uden al Skænds Ord og Tale

paa Biskopper, Prælater eller nogen anden ydermere eller

videre end den hellige Skrift indeholder og medgiver

Tavsen udstædte nævnte Dag sin Revers, hvori han lovede

det samme og forpligtede sig ydermere til, at hvis han

hemmelig eller aabenbar formærkede noget, som kunde komme

Biskoppen eller hans Gejstlighed til A fbræk, Skade eller

Forfang, skulde han give ham det tilkende og bevise sig

deri som en tro Dannemand. Han siger udtrykkelig i Brevet,

at Biskoppen har tilstedet ham at prædike i Kjøbenhavn

„for Guds Skyld og ærlig og velb. Mands og strenge Ridder

Hr..Mogens Gøyes, sammeledes Borgmestres, Raads og Menig­

heds i Kjøbenhavn kærlige Bøn og Begæring11. Hans Revers

er til Vitterlighed underskreven af Borgmester Peder Kempe

og Raadmændene Oluf Skriver, Thomas Brygger og Henrik

J) Heise a. St. S. 231—43. Om Tavsens .Nadverlære se Paludan

Muller i Hist. Tidsk. 3. R. VI., Rørdam i Ny kirkehist. Saml.

ITI.

17,

Helvegs Kirkehist. II.

9.56—57

og fl. Steder.