137 / 376
Opløb paa Gammeltorv.
131
Trommeslaar, der altsaa har været tilstede paa Bistrup
samme D ag*).
Tavsen kunde nu tilføje Slutningsverset i sit Digt om
Sandheds Landflygtighed, der vistnok er forfattet kort i For
vejen :
„De ere nu faa, det ville forstaa
at Sandhed af Fængsel er kommen,
de lover Gud baade store og smaa
af Hjertet og ej af Lungen,
Papister dennem stinger hun jammerlig
at hun aabenbarer deres Svig,
som dennem stort Vold haver givet.“ a)
Vi kommer nu igen tilbage til den 14. Juli. Paa den
Dag var der en stærk Gæring i Sindene hos Kjøbenhavns
Borgere, da det var deres aandelige Fører, deres ansete
Prædikant, hvis Liv og Velfærd det gjaldt, og man vidste,
at naar han var fjernet, vilde Trosfriheden være tabt. En
lybsk Flaade laa ved Dragør med Tropper ombord, der
førtes af Oberst Marcus Mejer; Evangeliets Forkæmper i
Lybæk J ø r g e n W u l l e n w e w e r var stegen i Land fra denne
og opholdt sig i Kjøbenhavn forat opfordre Rigsraadet til at
hjælpe Lybæk i dets Krig med Hollænderne. Til denne
sidste henvendte Borgerne sig om Hjælp, hvortil han var
mer end villig, især da hans Begæring vistnok allerede var
bleven afvist. Medens Borgerne rustede sig til Strid, lod
han Matroser og Landsknægte i smaa Hobe komme ind i
Byen, og udenfor Raadhuset paa G a mm e l t o r v blev der efter-
haanden samlet- en larmende Skare, der med høje Trusler
krævede Tavsens Frigivelse. Der sendtes da nogle Med
lemmer af Magistraten ud for at tale Folket til rette; disse
forestillede den oprørske Mængde, at Hans Tavsen ikke
var udsat for nogen Fare, da han netop nu var bleven
') Hvitfeld S. 1402—03.
2) G. Bruun: Viser fra Reformations-
tiden S. 51.
9
*