143 / 376
Tyranni og Troløshed og bad Boi'gerskabet for Guds og
Rigets Velfærds Skyld at holde sin Troskabsed, han var
villig til at staa paa dets Side og vove Liv og Gods. Den
Del af Magistraten, der allerede var vunden for Kristoffers
Parti, blev højlig forbitret, og der faldt Trusler imod ham,
saa han hemmelig maatte liste sig bort, og Almuen kom
snart i en ophidset Stemning, saa den trængte ind i Bispe-
gaarden forat opsøge ham; den var saa ivrig, at man, da
der netop blev baaret en Kiste fra Byen op paa Slottet,
brød denne op i den Tanke, at Biskoppen laa skjult d eri*).
Det er vistnok ved denne Lejlighed, at den gamle, graa-
haarede Raadmand Jens K a mm e r s v e n d søgte at tale Al
muen til rette: „Ulykkelige Borgere“ , sagde han, „hvilken Af
sindighed har drevet eder til at overgive eders Fædreland til
Tydskerne? har I nogensinde hørt af eders Forfædre, at
disse har været trofaste mod de Danske? Er det gamle Ord
sprog endnu ikke ved Magt, at før vokser Figen af Hylde
rod, end Tydsken vorder de Danske god. Til alle de Ulykker,
Laster og Krige, hvori vi har været indviklede siden Rigets
Begyndelse, har Tydsken altid været Ophav. Tro mig, den
Dag vil komme, da de, hvem I nu vil indlade med Venlighed,
og som nu sminker sig med Mildhedens Farver, vil blive
eders værste Fjender" 2). Disse Ord kom ham siden dyrt til
at staa.
2.
Juli satte Lutheranerne sig i Besiddelse af Fru
Kirke, hvor de indførte protestantisk Gudstjeneste. Raadmand
O l u f S k r i v e r maatte omtrent 6. Juli føre Forhandlinger
med Greven, og den 13. Juli mødte 2 Borgmestre, 4 Raad-
mænd og 14 Borgere i Kø g e , hvor de udstædte et Brev,
ifølge hvilket de lovede at ville indlade ham næste Torsdag
den 16de, opgive Staden til ham og hans Krigsfolk til Hest
og til Fods og sværge ham Huldskab, Mandskab og tro
Joakim Rønnov opfordrer til Forsvar.
137
') Krag og Stephanins ved Sandvig I.
43— 44.
,J)
S.
R.
I). VIII.
518— 19.