149 / 376
Ambrosius Bogbinder og Jørgen Kok i Spidsen for Magi
straten og en stor Hob Borgere farende op paa Slottet,
hvor Rigsraadet og Købstædernes Udsendinge var forsamlede
i d et g r ø n n e K amm e r , og truede Adelen, hvem de gav
Skylden for denne Krig, ligesom Borgmester Niels Tønde
binder i Borgerskabets Navn sagde Greven, at hvis han ikke
var mægtig nok til at indsætte Kong Kristiern i hans Rettig
heder, skulde det ikke gaa ham bedre end Rigens Raad og
Adelen1). Adelen blev nu saa føjelig, at den lovede store
Pengesummer.
Men Kristolfei’s Stjerne var begyndt at dale. Sidst paa
Aaret var Halland og Bleking tabt, og da var allerede en
ny Komet trukken op, der for en kort Tid kunde vække de
dalende Forhaabninger.
He r t u g A l b r e c h t af Meklenborg, der var gift med
den fangne Konges Søsterdatter, og var hans gamle Til
hænger, havde længe søgt Forbindelse med Lybæk i Haab
om muligvis at opnaa Magten i Danmark, og sidst i Juni
gaves der ham Udsigt til Sverigs Trone, naar han havde
hjulpet til at erobre Danmark; dog blev endnu ingen Aftale
truffen, men én af Kristiern II’s Ledsagere i Landflygtig
heden, Dr. Kristiern Vinter, sendtes til Kjøbenhavn forat
formaa Greven, der dog ikke kunde føre sin Sag igennem
uden flere fremmede Krigsfolk, til at modtage Hertugen og
hans Hjælpekorps. Greven havde ikke stor Lyst til at dele
sin Magt med en anden, hvis Ærgærrighed gik langt videre
end hans, men Kong Kristierns Parti, der havde faaet Øjet
op for Kristoffers ringe Evner, greb Tilbudet med Begærlighed,
Forhandlinger med Hertug Albrecht.
143
*) Krag og Stephanius I. 74. Kalkara Aktstykker til Reformations-
tiden S. 108. Hos Krag hedder det, at det var foruden Jørgen
Kok og Ambroaius „de kort forhen udvalgte 8 Mænd“, der
stormede op paa Slottet, men dette sidste maa hvile paa en
Fejltagelse, ti Magistraten bestod vistnok da af 4 Borgmestre og
12 Raadmand; ved Overgivelsen 1536 var der 3 Borgmestre
og 10 Raadmænd.