152 / 376
146
Anna Holgers bliver dræbt.
hjælpe Kong Kristiern af Fængslet, og at han altsaa ikke
skulde gøre denne Modstand.
Med de Landsknægte til
Hjælp vilde der nok komme en god Ende paa denne Fejde,
og man kunde nu være ved frit Mod, da man havde en ret
færdig Sag *).
Kristoffer var paa den Tid i Fyn og havde en Sammen
komst med Hertug Kristian i Kolding, der ikke førte til
andet end en personlig Uvilje mellem de 2 Fyrster; han
maatte nu tvungen af Omstændighederne med Tak paa Læben
men med Forbandelse i Hjærtet tage imod Hjælpetropperne.
Men den skaanske Adel vilde ikke saaledes give sig Lybæk
i Vold og sluttede sig til den fremrykkende svenske Hær,
der efterhaanden fik mere og mere Fodfæste i Skaane, paa
samme T id, som Johan Rantzau indtog Nørrejylland. Den
sælandske Adel mistænktes nu ogsaa baade af Greven og
Borgerstanden, og der blev fremkaldt en Bondebevægelse,
Adelens Gaarde blev plyndrede og den selv i Masse ført
fangen til Kjøbenhavn. Paa Ringsted Landsting 20. eller
22. Jan. 1535 dræbtes Holger Rosenkrandses Enke Anna
Me i n s t r u p af kjøbenhavnske Borgere, idet den gamle Hof
dame med høj Røst paastod, at saa længe hun levede skulde
Kong Kristiera ikke komtne paa Danmarks Trone. Ikke
nok med at man huggede hende ned, men hendes Lig blev
mishandlet især af en i Kjøbenhavn bosat Tydsker Jakob
Fløjtespiller. Hendes Drab blev anset for den- største Volds
handling i Krigen, idet hendes Drabsmænd var de eneste,
som undtoges fra den almindelige Benaadning2).
He r t u g A l b r e c h t havde imidlertid ikke endnu vist sig
paa Skuepladsen, uagtet han fra alle Sider endog af Greven
selv nu opfordredes til at komme. Tropperne blev trukne
*) K. D. II. 246— 49. 2) Naar det siges i D. Mag. III. 304, at han
blev ihjelslaaet af Ambrosius Bogbinders og Grev Kristoffers
Folk, saa kan man ikke deraf udlede, at diSse selv var del
agtige deri, men kun at det var kjøbenhavnske Borgere og
Landsknægte. Jvfr. Krag og Stephanius I. 83.