1 50
Staden indesluttes fra Landsiden 24. Juli 1535.
Forraadskammer. Udenfor Havnen laa et stort Skib, den
prøjsiske Holk, der skulde forsvare Havnen og Dybet udenfor
denne, men den blev skudt i Sænk af den forenede danske
og svenske Flaade, og dens Levninger var endnu tilsyne
længe efter1).
Kjøbenhavn blev indesluttet fra Søsiden 18. Juli og 24.
Juli fra Landsiden. Kongen selv kom 29. Juli til S
er
r id slev,
hvor han besluttede at slaa Lejr. Dette Sted laa belejligt,
da det var ligesaa højt som det øverste af Kjøbenhavns
Volde, hvilket var af Vigtighed paa en Tid, da Kanoner kun
kunde skyde i lige Linie og man ikke havde Nutidens
Færdighed i at sigte. Der var endnu Levninger af Køng
Fredriks Volde og Grave tilbage fra Belejringen for 12 Aar
siden, som snart kunde sættes i Stand igen. Selvfølgelig
gjorde Borgerne hvad de kunde forat hindre at Lejren blev
færdig og gjorde uventede Udfald. Især udmærkede Sti
Stisen, en dansk Adelsmand med æventyrligt Mod, sig ved
sine pludselige Angreb ridende paa sin museblakkede Hest,
men da han snart blev kendt, kom han saa ofte i Livsfare,
at han maatte opgive sit dristige Ridt. Ogsaa skød man
fra Voldene, men det varede dog ikke længe inden Kongens
Tropper havde fundet Dækning. Fra J e rme r s S k a n s e , der
var det højeste Punkt i Byen, kunde man skyde ud i Lejren
med en Kanon, der hed den vrede Slange og engang dræbte
nogle Drabanter i Kongens Telt. Med de andre Kanoner
kunde der ikke naas saa langt, ti det berettes som en
Mærkelighed, at da engang 3 gudsforgaaede Landsknægte i
Lejren under forfærdelige Forbandelser forsøgte at drikke
sig ihjel i Brændevin, kom en saadan Kugle og ramte
dem alle 3 2).
Kongens Styrke var 12 Fænniker eller omtrent 6000
Mand 3).
J) D. Mag. 3 R. III. 87. 2) Krag og Stepkanius I. 102. 3) Smst.
I. 102. D. Mag. 4. R. HI. S. X I, XXIX .