104 / 346
99
ham kvartalsvis. Grunden til, a t Skriveren kom paa fast Løn og a t denne
forhøjedes var dels, a t hans Forretninger var stegne stæ rk t og dels,
a t Indtægterne ved Ind- og Udskrivning var faldet bort ved Forord
ningen af 21. Marts 1800 om Haandværkslaugene. Laugsmedlemmernes
B idrag til Skriverlønnen, der i Tidens Løb var steget til 4 $ , skulde frem
tidig indgaa i Laugskassen. 19. December 1839 vedtog Lauget, a t Skriveren
fremtidig skulde antages og afskediges af Oldermanden og Bisidderne,
hvorimod hans Løn skulde fastsættes af Lauget. Oldermanden og Bisid
derne bemyndigedes sam tidig til a t opsige Severin, der i lang Tid havde
væ ret syg, naar det fandtes nødvendigt, og samtidig bevilgede Lauget
et Honorar paa 100 Rdlr. til dets juridiske Konsulent, den senere saa
bekendte Politiker, Overretsprokurator
B a l t h a s a r C h r i s t e n s e n .
Da
Severin opsagdes til Fratrædelse 1. April 1840 efter i 44 Aar at have
væ ret Laugets Skriver, blev Balthasar Christensen hans Efterfølger.
29.
November 1754 vedtog Lauget, a t Yngstemesters Bestilling alter
n a tiv t skulde varetages af de sidst i Lauget indkomne Mestre. Det var
nemlig i den senere Tid blevet Skik, at de nyoptagne havde betalt Kro
faderen for a t udføre Forretningerne som
Laugsbud
, men da nu Krofaderen
var død, tra f Lauget den nævnte Ordning. 3. December holdt Oldermanden
og Bisidderne Møde, og det blev da bekendtgjort for de fire sidst optagne,
hvad Lauget havde vedtaget, og sam tidig blev der overleveret de to af
dem 14 Sedler paa Laugsmestre, der stod i Restance, med Paalæg om at
opkræve de resterende Beløb. Hvornaar Yngstemesters Forpligtelse til a t
være Laugets Bud er ophørt, vides ikke. Sandsynligheden taler for, a t
det er sket kort efter, a t Lauget i 1756, efter i mere end to hundrede Aar
ikke a t have haft noget Laugshus, erhvervede et saadant. I Regnskaberne
nævnes ikke nogen Udgift til Lønning af et Laugsbud førend 1810, men
allerede i nogle Aar forinden har et Laugsbud været ansat, hvilket frem-
gaar af, a t han hvert N y taar fik 2 Rdlr. i Drikkepenge sam t 2 Rdlr.,
hver Gang han mødte ved Ildebrand. Denne sidste Post kan følges til
bage til 1789. Da Lauget 1810 solgte Laugshuset, blev der tillagt Budet
100 Rdlr. aarlig i Løn a t udbetales kvartalsvis, idet han m aatte fraflytte
sin Fribolig i Laugshuset. Friboligen har saaledes udgjort Budets Løn.
Naar Budet nu sattes paa fast Løn, skete det under den Forudsætning,
»at han i alle Maader forsvarlig besørger Laugets Forretninger og i et og
alt sørger for sig selv«. Dette blev dog ikke taget alt for strengt, thi allerede
3. Ju li Aaret efter udsendte Oldermanden en Liste til samtlige Laugsbrødre
med Anmodning om hver især efter sin Evne a t ville tegne sig for et Bidrag